Gå til indhold
Kesi
Kesi

Pressemeddelelse -

Mere musik til Tinderbox

De tre vindere af Tinderbox Band Battle får følgeskab af Yungblud, Kesi, WhoMadeWho (DJ Team) og Frank Walker

I sidste uge dystede 15 bands over tre dage til tre finaleaftener på spillestederne Posten, Studenterhus Odense og Kansas City om pladser i Tinderbox-programmet. De tre vindere blev Markus Valentin, Efternøler og Timur, der alle nu føjes til programmet for næste års festival.

Men der er desuden blevet plads til yderligere fire navne i det allerede tætpakkede program, der sikrer lidt mere rock, hiphop og elektroniske toner til programmet.

Yungblud
Et af de virkelige hotte stortalenter på den engelske musikscene lige nu hedder Dominic Harrison, men han er nok bedre kendt under navnet Yungblud. Han har allerede været P3’s Uundgåelige med ”King Charles” og været på forsiden af GAFFA, der både har refereret til ham som et ”kæmpetalent” og inviteret på scenen, da GAFFA-priserne skulle deles ud i Odense i februar måned. Efter showet i Odeon Odense gik han af scenen med blødende knæ efter blot to sange, og det er den slags dedikation til at underholde, der kombineret med hans magnetiske personlighed og enorme energiniveau, der har gjort ham til navn, man skal holde øje med. Det vil være en god idé at gøre lige præcis det, når han til sommer gæster Tinderbox.
Yungblud spiller torsdag 28. juni på Tinderbox 2018

Kesi
Rapperen fra B.O.C.-crewet har været på toppen af den bølge, der siden 2011 har defineret dansk hiphop. Men i 2018 er Kesi på sin helt egen ting. Kesi er stadig kun 25 år gammel. Det er måske værd at huske, når man taler om en rapper, der har været en prægende del af det danske hiphop-landskab, siden han i 2011 slog igennem som del af den såkaldte grime-bølge, hvor Kesi sammen med rappere som Gilli, Kidd, Ukendt Kunstner (dengang under navnet Skørmand) og TopGunn vendte dansk hiphop på hovedet.
Siden har Kesi udgivet to studiealbum, et mixtape, samlet millioner af streams på singler som ”Søvnløs”, ”Dumme Penge”, ”Mamacita” og senest sange som ”Ligesom mig” og ”Nye produkter, der giver en følelsen af at trods al hans succes, så er Kesi først lige begyndt.
Kesi spiller lørdag 30. juni på Tinderbox 2018

WhoMadeWho (DJ Team)
Den danske trio WhoMadeWho bestående af Tomas Barfod, Jeppe Kjellberg og Tomas Høffding har siden 2003 hittet med sange som ”The Morning”, ”Dreams”, ”Inside World”, ”Every Minute Alone” og ”The Plot”, og som livenavn har de væltet folk bagover på alle de store europæiske festivaler.
De har to nomineringer fra Danish DeeJay Awards i historikken, og de har også stået for remix af navne som Hot Chip, Digitalism, Peaches og New Young Pony Club. Samtidig er deres egen i forvejen særdeles dansevenlige musik blevet remixet af blandt andet Tomski og Fredboy, Roosevelt, Digitalism, Nôze, The Rapture og Hot Chip.
Medlemmerne lægger ikke ofte instrumenterne til side for at sammensætte dj-sæt, så der er en sjælden fornøjelse i vente på Tinderbox.
WhoMadeWho (DJ Team) spiller fredag 29. juni på Magicbox

Frank Walker
Canadiske Frank Walker laver længselsfuld, melankolsk dance-pop med vægt på vokal og fængende melodier. Han lagde ud med at blande progressive og big room house, mens han gik på college og begyndte i 2016 med EP’en ”Nocturnal” at udgive originalt materiale.
Mens to af EP's tracks var instrumentale, var singlen "All I Want" en hektisk dance popsang, der signalerede retningen Walker ville tage med sit efterfølgende arbejde. Efter singlerne "Toes" og "Run with the Real" udkom Walkers ”24” EP i 2017, der fokuserede mindre på club bangers og mere på radio-klare melodier.
Frank Walker har siden begyndelsen af 2017 samarbejdet med folkene bag Kygo, og forventningen er, at den 25-årige DJ er et navn, vi kommer til at høre meget mere til i fremtiden.
Frank Walker spiller lørdag 30. juni på Magicbox

Dermed er der nu 55 navne på plakaten inklusive Depeche Mode, Prophets of Rage, Iggy Pop, Alanis Morissette, Kygo, Wiz Khalifa, Jack White, Tiësto og mange flere samt 15 danske comedy-navne som Jonatan Spang, Lasse Rimmer og Adam & Noah.

Related links

Emner

Kategorier


Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni, og billetter kan købes via Tinderbox.dk.

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Relateret materiale

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark