Gå til indhold
Run DMC fuldender Tinderbox-programmet

Pressemeddelelse -

Run DMC fuldender Tinderbox-programmet

Hiphop-pioneerne og legenderne i Run DMC er sidste hovedhavn på årets Tinderbox og fuldender sammen med blandt andre D-A-D programmet for sommerens festival. Tina Dickow, Sort Sol, Ummet Ozcan og Folkeklubben er også blandt de 16 sidste navne til årets festival. Husk, at billetprisen stiger mandag 3. april.

”Det er et scoop af dimensioner,” siger Tinderbox' pressetalsmand, Morten Hopballe, om bookingen af Run DMC til Tinderbox 2017.

”Det bliver ganske enkelt ikke større. Hiphop'en er den mest populære musikgenre lige nu, så da vi opdagede, at Run DMC skulle headline den store Isle of Wight-festival i England, forsøgte vi selvfølgelig at lokke dem til Odense. At det er lykkedes, er vi vildt stolte over. Med så versatile artister som Travis Scott, Sean Paul og nu Run DMC fylder det urbane og hiphop'en særdeles godt på årets program, hvor man bestemt heller ikke skal glemme de danske stjerner Suspekt og Gilli.”

Run DMC stammer fra Queens, hvor Joseph Simmons, Darryl McDaniels og Jason Mizell i 1981 startede gruppen, der blev en af de mest indflydelsesrige i hiphop-historien. Sammen med bands som The Beastie Boys og Public Enemy stod de fadder til ”New School of Hip Hop” i 80´erne, og listen af meritter er alenlang; Run DMC er de første hiphop-kunstnere, der fik henholdsvis guld, platin og multi-platin for et album, de var de første, der kom på forsiden af Rolling Stone Magazine, fik en grammy-nominering og blev medlem af Rock'n'Roll Hall of Fame, og så var Run DMC det eneste hiphop-act, der optrådte til Live Aid i 1985.

Run DMC lagde verden for deres fødder med kæmpehits som ”It's Like That”, ”Peter Piper”, ”Its Tricky” og ikke mindst deres remake af Aerosmith-klassikeren ”Walk This Way”. Da Jason Mizell (kendt som Jam Master Jay) i 2002 blev skudt foran sit hjem, valgte de tilbageværende medlemmer af Run DMC at opløse gruppen, men nu er de altså tilbage og klar til at lægge Tusindårsskoven ned iført Kangol hats, snørrebåndsløse Adidas-trainers og gigantiske guldkæder og jogging outfits, som var gruppens trademarks i 80'erne og 90'erne.

Fuldt program

Sammen med Run DMC er D-A-D føjet til programmet, hvor de lukker den ene af de to hovedscener om torsdagen. Danske topnavne som Tina Dickow, der spiller et af kun to festivalshows på Tinderbox 2017, Sort Sol og Rasmus Walter kommer til at være i deres es på festivalen, og derudover bliver den nye scene fire fyldt med spændende navne som Folkeklubben, De Danske Hyrder, Louis Berry, Lemaitre og Lightwave Empire. Ummet Ozcan, Felix Jaehn, Throttle, Dirty South, KANT og Electrick Village står klar til at sætte ild til Magicbox, og dermed er årets festivalprogram på plads.

”Det er et virkeligt flot program, som vi er rigtig stolte over. Publikum har i den grad noget at se frem til,” siger Morten Hopballe.

Mens Kings of Leons show på Tinderbox 2017 er eksklusivt i Skandinavien, gør The Killers comeback efter fem år og har tilmed nyt album på vej. Det samme har Sort Sol og HAIM, der arbejder på opfølgeren til succesalbummet ”Days Are Gone. På Magicbox garanteres festen blandt andet af Afrojacks ”Cold Water”, ”Hey Mama” og ”Wrecking Ball”, af Jonas Blues version af Tracy Chapman-hittet ”Fast Car”, og når verdensstjernen Martin Solveig leverer kæmpehits som ”+1” og ”Hello”. Endelig bliver det Lukas Grahams eneste festival i år, mens MØ spiller et af bare to danske festivalshows på årets Tinderbox.

”Jeg er sikker på, at vores publikum får nogle uforglemmelige oplevelser,” siger Tinderbox' pressetalsmand og tilføjer:

”Oven i det har vi det, jeg godt tør kalde Danmarks bedste festivalplads. Det imponerende view fra champagnebaren på bakken og fra Pariserhjulet giver et fantastisk overblik over pladsen - og samtidig har du nogle smuthuller og åndehuller med unikke barer og ro til at tage en pause fra musikken eller bare hænge ud med vennerne. Den nye fjerde scene bliver spændende at sætte i søen, og vi glæder os også rigtig meget til at kunne præsentere Magicbox-området igen, som i år bliver udsat for en gennemgående udvikling. Alt dette er med til at skabe en musikfestival, der har meget mere end musikken at byde på.”

Det samlede program til Tinderbox 2017 er dermed: The Killers, Kings of Leon, Run DMC, Martin Garrix, Mø, Veronica Maggio, HAIM, Kim Larsen & Kjukken, Lukas Graham, Pet Shop Boys, Die Antwoord, Sean Paul, Gogol Bordello, Louis Berry, D-A-D, Folkeklubben, Tina Dickow, Sort Sol, Jacob Dinesen, Jimmy Eat World, Magtens Korridorer, Suspekt, Thomas Helmig, Tove Lo, Rasmus Walter, Travis Scott, Kaleo, Phlake, De Danske Hyrder, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, Chinah, Saveus, Jonah Blacksmith, Fickle Friends, Lightwave Empire, Gilli, Lemaitre, Afrojack, Galantis, Jonas Blue, Kongsted, Martin Solveig, John Martin & Michel Zitron, Nora en Pure, RL Grime, W&W, Tujamo, Kaskade, TooManyLeftHands, Filatov & Karas, Nonsens, Felix Jaehn, Throttle, Ummet Ozcan, Dirty South, KANT, AXRG og Electrick Village. Derudover kommer de tre vindere af Tinderbox Band Battle, hvor den sidste finale afvikles på Studenterhuset i aften.

Tredje udgave af Tinderbox løber af stabelen 22.-24. juni 2017, og billetter kan købes på www.tinderbox.dk. Vær i øvrigt opmærksom på prisstigningen 3. april.

Programmet ser således ud på de enkelte dage:

Torsdag: The Killers, Mø, Kim Larsen & Kjukken, Louis Berry, Die Antwoord, Tove Lo, D-A-D, Magtens Korridorer, Gogol Bordello, Folkeklubben, Chinah, Fickle Friends, Galantis, Kaskade, Tujamo, TooManyLeftHands, Dirty South, KANT, Electrick Village

Fredag: Kings of Leon, HAIM, Veronica Maggio, Jimmy Eat World, Thomas Helmig, Suspekt, Tina Dickow, Phlake, Nathaniel Rateliff & The Night Sweats, De Danske Hyrder, Kaleo, Lemaitre, Martin Solveig, Afrojack, Jonas Blue, Filatov & Karas, Nora en Pure, RL Grime

Lørdag: Run DMC, Pet Shop Boys, Travis Scott, Lukas Graham, Martin Garrix, Sean Paul, Sort Sol, Rasmus Walter, Jacob Dinesen, Saveus, Jonah Blacksmith, Lightwave Empire, Gilli, John Martin & Michel Zitron, Kongsted, W&W, Felix Jaehn, Nonsens, Ummet Ozcan, Throttle, AXRG

Emner

Kategorier


For yderligere information info@tinderbox.dk

Kontakt

Pressekontakt

Pressekontakt +45 48 88 00 81

Tinderbox

Pressekontakt

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense

I juni 2015 lagde Tusindårsskoven i Odense for allerførste gang jord til hele Fyns nye festival, Tinderbox.

Tinderbox 2016 blev et brag af en festival, hvor op i mod 40.000 mennesker festede igennem i Tusindårsskoven til tonerne af bl.a. Lukas Graham, Suede, Rammstein, Volbeat, Dizzy Mizz Lizzy, David Guetta og mange flere, og dermed havde Tinderbox slået sig fast som en af landets største festivaler.

Siden da har man kunnet opleve verdensstjerner som Depeche Mode, Billie Eilish, Swedish House Mafia, Billie Eilish, Iggy Pop, Alanis Morissette, Travis Scott, Kings of Leon og Jack White i Tusindårsskoven sammen med stand-up comedy, vinderne af Tinderbox Band Battle og festlige områder som Moonshine og Groovebox.

Tinderbox afholdes i Tusindårsskoven i Odense.

Tinderbox
Studsgade 35B
8000 Aarhus C
Danmark