Pressemeddelelse -

​Tinderbox klar med billetsalg

Salget af billetter til Tinderbox 2018 sættes i gang mandag 13. november

Forberedelserne til fjerde udgave af Tinderbox er godt i gang, og folkene bag Odense og hele Fyns festival er nu så langt med både planlægning og programlægning, at det fra næste uge vil være muligt at sikre sig billet til Tinderbox 2018.

Tinderbox blev i forrige uge for andet år i træk udråbt som Årets Kulturbegivenhed til Best of Odense, og arrangørerne har de seneste måneder kunnet mærke stor interesse for næste års festival. Specielt annonceringer af bands til festivalen er i høj kurs, og nu er meldingen, at man godt kan begynde at se frem til nogle tidlige julegaver fra festivalens side.

- Vi modtager dagligt henvendelser fra nysgerrige Facebook-brugere, der glæder sig til at høre, hvem der skal spille på Tinderbox til sommer. Vi er naturligvis stolte over den store interesse for den kommende festival, og nu er vi heldigvis så langt, at vi godt tør love, at der kommer navne til plakaten i denne måned. Derfor gør vi nu billetsalget klar, så alt er på plads, når de første navne skal annonceres, siger John Fogde, pressechef for Tinderbox / Down the Drain Production.

Billetsalget starter mandag 13. november kl. 10.00, hvorefter det bliver muligt at købe Partout-, VIP og endagsbilletter via Tinderbox.dk.

Related links

Emner

  • Kunst, kultur, underholdning

Kategorier

  • odense
  • tinderbox
  • tb18

Tinderbox 2018 afvikles i Tusindårsskoven i Odense i dagene 28.-30. juni.

Kontakt

Relateret materiale