Gå til indhold
Michael Stenholm Paulsen (tv.) kan fejre 40-års jubilæum i statens tjeneste, mens Christian Johansen (th.) har 25-års jubilæum på Tradium.
Michael Stenholm Paulsen (tv.) kan fejre 40-års jubilæum i statens tjeneste, mens Christian Johansen (th.) har 25-års jubilæum på Tradium.

Pressemeddelelse -

To jubilarer på Tradium

I maj måned kunne Tradium både fejre 25-års og 40-års jubilæum for ansatte på skolen.

40-års jubilar Michael Stenholm Paulsen
Michael Stenholm Paulsen fik sin første statslige stilling hos forsvaret i 1977, hvor han var befalingsmand frem til, at han i 1985 skiftede militæruniformen ud med den mere ensfarvede politiuniform. Hos politiet var første stop station 1 i København, inden turen gik til Randers med titlen politiassistent af 1. grad.

Da en skade satte en stopper for politikarrieren, afsøgte Michael sine muligheder, inden han i 2006 blev ansat ved AMU-Djursland som underviser. I 2009 skiftede Michael til Handelsskolen Minerva, og han har dermed haft et ben i begge lejre før fusionen til Tradium i 2010.

Michaels faglige nysgerrighed går i særdeleshed på, hvad der forgår mellem ørerne på mennesker, og hvordan dette kan påvirkes. Hans undervisning koncentrerer sig om områderne ledelse, kommunikation og konflikthåndtering. Michael underviser både åbne hold og virksomhedshold, og der er garanti for at Michaels rolige og venlige facon bliver påskønnet af kursisterne, hvilket afspejles i evalueringerne.

Michael evner samtidig at tage de svære og hårde samtaler, fordi han er en erfaren formidler og coach. Det gør ham meget respekteret hos kursister, virksomheder og elever, der ofte spørger specifikt efter Michael, hvis de skal have yderligere undervisning. Det vidner om Michaels dygtighed, at både deltagerne og de betalende vil have mere. Michael er desuden en fantastisk kollega, som altid er en god samtalepartner uanset emnet.

25-års jubilar Christian Johansen
Christian Johansen har netop kunne fejre 25-års jubilæum på Tradium i Randers som faglærer indenfor transport og logistik. Oprindelig er Christian uddannet automekaniker og har haft selvstændig virksomhed med eget værksted.

I en periode arbejdede Christian som timelærer på flere AMU-centre og erhvervsskoler, inden han blev fastansat på det daværende AMU Center Randers, der fusionerede med Randers Tekniske Skole og i 2010 blev til Tradium.

Christian har undervist på en række forskellige fagområder men har særlig stor erfaring indenfor undervisning i truckcertifikat, hvor han er en af skolens største kapaciteter. Man kan derfor retteligt kan Christian for Tradiums ”Mr. Truck”.

Christian er meget vellidt og værdsat blandt kollegerne, han er hjælpsomme, venlig og imødekommende, og kursisterne fremhæver Christian som en særdeles dygtig underviser.

Selv om Christian har undervist pågældende kursus et utal af gange, kan han stadig med entusiasme og professionalisme sikre, at alle er med.

Der er to store interesser i Christian Johansens fritid er fodbold og gamle biler. Christian er bosiddende ved Kjellerup og fast inventar på lægterne når Silkeborg FC spiller hjemmekamp. Desuden har han bygget nyt værksted i forbindelse med huset, og meget tid går med at skrue i veteranbiler, hvor især den gamle Opel Kaptajn er foretrukket.

Emner

Regions


Om Tradium

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk