Gå til indhold
Eleverne på Tradium Handelsgymnasiet var i fredags til translokation.
Eleverne på Tradium Handelsgymnasiet var i fredags til translokation.

Pressemeddelelse -

Afslutninger og dimissioner på Tradium

I sidste uge blev der afholdt galla, afslutninger, translokationer og dimissioner på tværs af Tradiums uddannelser. I fredags var det blandt andet afslutninger for eleverne på Tradium HHX og HTX.

Nye studenter er sprunget ud og elever på uddannelser som EUD10, GF+ og mange flere har fejret at de nu er færdige med et kapitel i deres liv – et kapitel hvor de har fået venner og oplevelser for livet.

For nogle af eleverne byder fremtiden på mere uddannelse, hvor andre tager hul på deres læretid ude i virksomhederne og nogle tager et eller flere sabbatår. Uanset rejsen de begiver sig ud på, så kan de tage både viden, færdigheder og gode minder med sig fra deres tid på Tradium.

Dimittender der kan stille spørgsmål

På Tradium HTX (teknisk gymnasium), kunne rektor Mads Pedersen sammen med sit team af undervisere, dimittere den største årgang i nyere tid, da 110 studenter kunne modtage deres eksamensbeviser. Ikke nok med, at de er den største årgang, så vil dimittenderne i 2021 også blive husket som værende en gruppe unge, hvis studietid var præget af manglende studieture og andre begivenheder, grundet corona. Men også meget mere jordnære oplevelser har de måtte give afkald på, oplevelser der er mindst lige så vigtige.

- Det er bordfodboldkampen med de andre i frikvarteret, det er smilet på gangen fra hende den søde pige, man godt kan lide fra parallelklassen. Isoleret set er det små hændelser, men jeg synes, det er blevet meget tydeligt, at det ikke mindst er alle de hverdagslige relationer rundt om undervisningen, vi har manglet, fortalte Mads i sin tale til eleverne.

Som en årgang der har oplevet at coronarestriktionerne gjorde det svært at planlægge dagligdagen, så har dette også gjort dem stærkere og mere omstillingsparate til det samfund de er en del af, hvor de kan byde ind med nogle specifikke evner på deres kommende studier og arbejdspladser.

-Når I som HTX-studenter nu forlader os, så gør I det ikke bare med almen dannelse, men også med den særlige form for teknologisk dannelse, som adskiller jer fra de studenter, der lige nu dimitteres længere nede ad vejen. I er netop trænede i at designe, skabe og reflektere over konkrete løsninger på komplekse problemer.

Og hvis ikke løsningerne virker – hvis ikke I i første gang finder det rigtige svar – så er I trænede i at drage lære af jeres fejl og prøve på ny, forklarede Mads sine nu tidligere elever.

Businesseleverne har fået nogle unikke kompetencer

EUX-eleverne på Tradium Business har alle muligheder åbne, da de har fået en studentereksamen og nu skal ud på deres lærepladser. Herefter kan de vælge at læse videre eller arbejde som faglærte inden for handel og kontor.

Derfor talte uddannelsesleder Jakob Rask også om, hvordan de studerende har løbet hurtigt på skolen, for at nå meget på kort tid. Sammen med en del fjernundervisning, har det givet eleverne nogle færdigheder, som andre ikke har.

-Jeg vil påstå, at I kommer ud med nogle helt andre kompetencer end tidligere årgange. I min nogenlunde begrænsede levetid, der har arbejdsmarkedet altid efterspurgt kvaliteter såsom omstillingsparathed og forandringsvillighed og andre kreative ord der fortæller, at virksomhederne vil have mennesker der er klar på at verden kan forandre sig. Der tænker jeg om nogen, at I har vænnet jer til, at I ikke ved hvad dagen i morgen den bringer, sagde Jakob.

Som en del af dimission skulle eleverne også gætte med på en kahoot! quiz, som deres lærere havde udarbejdet, hvorefter eleverne også takkede deres undervisere med blomster og klapsalver.

Store smil og forventninger til fremtiden

På Tradium Handelsgymnasiet (HHX) blev translokationen grundet de tilbageværende restriktioner, afholdt af tre omgange. Her stod rektor Dorte Wettergreen Mulvad for talen til eleverne, som hun opfordrede til at nyde dagen ekstra godt, da de virkelig havde fortjent det.

-I har virkelig været forandringsparate. Når man er i en problemløsningsperiode, så skal man huske ikke kun at løse problemer, men også opleve den virkelighed man er i, forklarede Dorte, inspireret af Søren Kirkegaard, for at pointere, at når man er i en ukendt situation, så skal man leve livet uanset forhindringer og forandringer og netop det har eleverne været gode til.

Herefter tog Dorte på en tidsrejse, hvor hun læste nogle af de postkort som eleverne skrev til sig selv, da de startede i 1.g tre år tidligere. Her fandt hun nogle af de bedste forudsigelser frem, som blandt andet indebar ønsker om alt fra scoringer til drømme om uddannelse og sabbatår og afsluttede blandt andet med følgende citat, fra en nu dimitteret HHX-elev.

-Arbejd hårdt, drøm stort, livet skal nok gå.

//Note til redaktionerne//

Mads Pedersens tale til sine elever er vedhæftet som pdf.

Emner

Regions


Om Tradium

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk