Gå til indhold
Eleverne dyster i køkkenet. Her skal de teste, om deres æg er pisket grundigt nok.
Eleverne dyster i køkkenet. Her skal de teste, om deres æg er pisket grundigt nok.

Pressemeddelelse -

Arden skole og Rosendal skolen skal til DM i Skills

I Hobro blev der i dag savet, kokkereret, foldet t-shirts og bundet fødder ind. Det skete i forbindelse med Skills Stafetten, hvor 8. klasse elever i Mariagerfjord Kommune, dystede mod hinanden i forskellige håndværksfag.

Det er SOSU Nord, Tech College og Tradium som er gået sammen om at afholde dagen. Det har de gjort, fordi Skills Stafetten giver de unge et indblik i hvad en erhvervsuddannelse er og hvordan det er at gå på sådanne uddannelser.

-De har fundet ud af hvad en erhvervsuddannelse er. Eleverne vidste fx godt at tømrer uddannelsen var en erhvervsuddannelse, men var mere i tvivl om nogle af de andre uddannelser. Det er også godt for dem at prøve nogle at tingene i virkeligheden og komme ud at se uddannelsesstedet. Så er de mere trygge ved det, når de engang skal vælge uddannelse og er klar over, at det også er et alternativ til det almene gymnasium, forklarede Ann Dorte Munkholm som er lærer på Rosendalskolen.

Ann Dorte forklarede også, at det for nogle af eleverne kan være lidt overvældende med så mange unge, samlet på et sted. Men samtidigt er det også gavnligt for eleverne at prøve at arbejde i et sådanne miljø.

Til hver af opgaverne, var der undervisere fra de forskellige fagretninger til stede. Derudover blev 8.klasse eleverne også instrueret af de studerende, der går på uddannelserne. På den måde har de fået et realistisk billede af, hvordan det er at gå på Campus Mariagerfjord.

Vinderne af dagen blev Arden skole 8B - hold 26 samt Rosendal skolen 8C - hold 7. Disse hold skal nu videre til DM i Skills, som i 2020 vil løbe af stablen den 16. – 18. januar i København.

Emner

Regions


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Kontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikationskonsulent Kommunikation 50529687
Ulrik Vosgerau

Ulrik Vosgerau

Pressekontakt Kommunikationschef 30513121

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk