Gå til indhold
Elever til GF2 afslutning på Tradium.
Elever til GF2 afslutning på Tradium.

Pressemeddelelse -

Elever der kan noget ekstra

På Blommevej i Randers var der i fredags god stemning og en god del sol. Her kunne de tekniske elever på Tradiums Grundforløb 2 (GF2) fejre, at de er kommet igennem første del af deres uddannelse og nu skal ud i erhvervslivet, hvor de skal i gang med deres læretid.

- Det er stærke elever der kommer ud i lære nu. På grund af coronanedlukningen kan de mange andre ting også, blandt andet er de blevet dygtige til at arbejde med IT. Men samtidigt har de også nået de faglige mål og klaret sig flot til prøverne. Nu håber vi erhvervslivet tager godt imod dem, for det fortjener de, siger Anders Samuelsen, der er uddannelsesleder på Tradiums tømreruddannelse.

Praktik førte til læreplads

På Tradiums mureruddannelse var smilene ekstra store, for her har de fleste GF2 elever fundet en læreplads og er dermed klar til at prøve kræfter med byggebranchen. En af eleverne er Khalil Khalil, der skal i lære ved Murerfirmaet Winther ApS, der har adresse i Hadsten.

- Jeg havde været i praktik ved Thomas Winther. Derfor spurgte jeg ham om jeg kunne blive elev og var så heldig, at han sagde ja, fortæller Khalil, der også havde valgt at tage praktikken, selvom der også havde været mulighed for at holde fri – et valg der nu kommer ham til gode.

Studiemiljøet på Tradium har Khalil også fundet rigtigt godt og inspirerende i det daglige arbejde, både i forholdet til de andre elever, men også til lærerne.

- Her har vi det rigtigt godt. Vi joker med hinanden, men hjælper også altid hinanden når opgaverne bliver svære. Lærerne hjælper også rigtigt meget, men er også gode til at drille os lidt, siger Khalil.

Uddannelse er noget man tager hele livet

Det er dog ikke alle GF2 elever der har fundet en praktikplads endnu. For dem var der gode råd at hente i en tale til eleverne af Ole Christensen, der er næstformand i Tradiums bestyrelse og selv er faglært.

- Til jer der ikke endnu har fået praktikplads, så kom op på cyklen og tag ud til virksomhederne. Send ikke bare en ansøgning, men tag ud og vis dem det unge menneske der har interesse for virksomheden, sagde Ole.

Samtidigt forklarede han også, at selvom man skulle vælge at videreuddanne sig efter læretiden, så er tiden ved lærepladsen og skolen aldrig spildt, men noget man kan tage med sig videre og altid bruge som afsæt for fremtidig uddannelse og karriere.

- I får et godt fundament, som I altid kan bygge videre på. Finder I nu på, at I vil noget andet, så kan I med en håndværkeruddannelse næsten nå alt, forklarede Ole.

Emner

Regions


Om Tradium

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk

Pressekontakt

Ulrik Burhøj Jepsen

Ulrik Burhøj Jepsen

Pressekontakt Kommunikatør og VJ Kommunikation 50529687

Relateret materiale

Ungdoms-, voksen- og efteruddannelser

”Tradium, Erhvervsskole og -gymnasier, Randers” er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 450 medarbejdere og underviser ca. 2.800 årselever på seks adresser i Randers og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere. Læs mere på tradium.dk