Gå til indhold
De internationale studerende arbejder på deres opgave. foto // Ulrik Burhøj Jepsen
De internationale studerende arbejder på deres opgave. foto // Ulrik Burhøj Jepsen

Pressemeddelelse -

Forretningsudvikling og kulturudveksling i praksis

Elever fra 5 europæiske skoler er i Danmark for at blive klogere på e-handel og anden forretningsudvikling. Det bliver de blandt andet ved at samarbejde med lokale virksomheder i Randers, som de parvis løser en stillet opgave for. Det sker som en del af PEAL-projektet der hører under Erasmus+ programmet.

-Denne opgave er formuleret sammen med mig, men afspejler et reelt behov, som virksomheden har brug for hjælp til, forklarer Eva Ulrik, der er International Campus Coordinator på Tradium.

Eleverne løser deres opgaver i tæt kontakt med virksomhederne og har også fået tildelt en kontakt ved hver af dem, som kan hjælpe med projektet undervejs.

-De (virksomheden eleven har fået tildelt, red) er interesserede i at få tilført ny kapital, fx fra Storbritannien, så vi kigger på forskellige investeringsmuligheder for dem, fortæller Shannon Fegan der er bachelorstuderende på Bridgwater & Taunton College i England.

Mod afslutningen af projektet, skal eleverne præsentere deres resultater for de medvirkende virksomheder, som er Nordmanntree, La Pampa, Infoserv, Kildeberg Light og Nordic Digital Lab. Efter at disse virksomheder har fået elevernes arbejde præsenteret, får de materialet overleveret, og dermed bliver projektarbejdet muligvis realiseret i praksis.

En kulturel og social oplevelse

En stor del af projektet er også, at eleverne skal samarbejde på kryds og tværs af nationaliteter og derigennem skabe netværk, der måske kan videreføres efter projektets afslutning.

-De bor sammen, spiser sammen og deltager sammen i forskellige sociale sammenhænge på Tradium College. De har også lavet nogle forskellige grupper på de sociale medier, hvor de uploader billeder og lignende, forklarer Eva.

Samarbejdet med de andre elever, er da også hvad Shannon ser som det vigtigste, de (elever, red) kan tage med hjem.

-At have lært at arbejde sammen på tværs af kulturer, vil forhåbentlig hjælpe os i vores fremtidige karriere som forretningsfolk, håber hun.

Samtidigt med at de internationale elever kan tage en masse viden med hjem, som de kan benytte i deres videre uddannelse og arbejde, så er det også en fantastisk mulighed for de involverede firmaer for at hente inspiration udefra, og ligeledes får Tradium tilført international viden, der kan komme de danske studerende til gode.

Fakta

Eleverne kommer fra de følgende 5 skoler:

  • Da Vinci College i Dordrecht, Holland
  • Noorderpoort i Groningen, Holland
  • Stucom College i Barcelona, Spanien
  • Bridgwater & Taunton College i Bridgwater, England
  • Siauliai VET Center i Siauliai, Litauen

Emner

Regioner


Om Tradium

Erhvervsskolen Tradium er et uddannelsesmæssigt kraftcenter, som udbyder en lang række ungdoms-, voksen- og efteruddannelser inden for det merkantile og tekniske område: hhx, htx, eux, eud og AMU. Skolen beskæftiger ca. 460 medarbejdere og underviser 2.900 årselever på syv adresser i Randers, Hobro og Pederstrup. Tradium har en vision om at være en internationalt orienteret og stærk partner for erhvervslivet samt en udviklende og attraktiv arbejdsplads med professionelle medarbejdere.Læs mere på tradium.dk

Pressekontakt

Eva Ulrik

International Campus Coordinator International

Relateret materiale