Gå til indhold
Et træskilt med påskriften »Hjerteligt velkommen« og et påmalet hjerte-symbol hænger på en forvitret træoverflade.
Herzlich Willkommen @ DZT/Florian Trykowski

Pressemeddelelse —

33 tyske udstillere møder nordiske rejseindkøbere i København

Tysk Turist Information samler udstillere og indkøbere til årets Nordeuropa Workshop på Scandic Spectrum i København. Her er målet at skabe nye samarbejder, indgå aftaler om næste års rejser og udvikle nye rejseprodukter til Tyskland.

Onsdag den 21. oktober mødes 33 tyske destinationer og turismepartnere med 27 danske og 18 svenske, norske og finske indkøbere fra rejsebranchen. Blandt deltagerne er rejsebureauer, rejsearrangører og transportaktører, der søger nye samarbejdsmuligheder og inspiration til rejser til Tyskland.

Workshoppen har et klart forretningsmæssigt fokus, hvor indkøberne både kan indgå konkrete aftaler om næste års grupperejser til Tyskland og hente inspiration til udvikling af nye rejseprodukter. Samtidig giver møderne mulighed for at etablere langsigtede samarbejder med tyske destinationer og turimepartnere.

Hver tysk udstiller har mulighed for op til 15 individuelle møder i løbet af dagen. Lufthansa, Eurowings og SIXT deltager som årets tre workshop-partnere og bidrager med løsninger, der gør det lettere at rejse til og rundt i Tyskland.

Fra færgedæk til international brancheworkshop

Nordeuropa Workshop har rødder tilbage til 1979, hvor det første arrangement fandt sted om bord på færgen mellem Oslo og Kiel med blot otte deltagere fra Norge og Tyskland. I midten af 1980'erne blev workshoppen udvidet til også at omfatte indkøbere fra Danmark, Sverige og Finland.

I de første knap 20 år blev arrangementet primært afholdt om bord på skandinaviske færger. I 1998 rykkede workshoppen for første gang i land i Reykjavik, og året efter blev de baltiske lande en del af samarbejdet. Siden har arrangementet været afholdt i en lang række nordeuropæiske byer, herunder Tallinn, Vilnius, Riga, Stockholm og København.

I år afholdes workshoppen for 47. gang og er fortsat en etableret mødeplads for tyske turismeaktører og nordiske rejseindkøbere.

København danner rammen

Allerede tirsdag den 20. oktober samles de tyske udstillere til et socialt program, der skal styrke relationerne mellem partnerne og give indblik i dansk kultur og danskernes rejsepræferencer. Onsdag åbnes workshoppen officielt af Bo Schou Lauridsen, turistchef for Tysk Turist Information i Danmark.

De seneste år har workshoppen blandt andet været afholdt på Egeskov Slot i 2024 og i Operaen i København i 2025. I år er Scandic Spectrum valgt som ramme med sin centrale beliggenhed og fokus på bæredygtighed.

Beethoven afslutter dagen

Workshoppen afsluttes med en middag og en musikalsk optakt til næste års Beethoven-kampagne. Violinisten Charlotte Rafn fra Det Kongelige Kapel og pianisten Leif Greibe fra Det Kongelige Teater opfører Beethovens Forårssonate.

Emner

Regions


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation


Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • 40487-Hayingen-DZT-Florian_Trykowski.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5546 x 3697, 14,5 MB
    Download