Pressemeddelelse —
Bremen til lands og til vands
Floden Weser spiller en vigtig rolle i Bremens historie og selvforståelse. Som turist i byen er der masser af muligheder for at opleve den maritime stemning, nyde en forfriskende dukkert, dyrke vandsport eller se verden passere forbi fra en fortovscafé.
Uden Weser - ingen Bremen.
Bremen hænger uløseligt sammen med Weser. Med sin strategiske placering ved flodens udløb i Nordsøen blev Bremen en af de centrale byer i Hanseforbundet. Byen oplevede stor økonomisk velstand, hvilket det smukke gotiske rådhus, som er på UNESCO’s liste over verdensarv, vidner om.
”Weser har gennem historien haft og har også i dag en vigtig betydning for Bremens udvikling,” siger turistchef i Tysk Turist Information, Bo Schou Lauridsen.
Weser er stadig byens blå pulsåre, der sammen med floderne Wümme, Ochtum og Lesum skaber en særlig maritim stemning. Ønsker man at bade, er der kun et kvarters gang fra byens centrum over Wilhelm Kaisen-broen eller få minutters sejltur med Weser-færgen til Weser strand, hvor badning som det eneste sted i byen er tilladt. Her kan man både nyde strandlivet og en kølig drink på Café Sand.

Nyt havneområde
En anden mulighed for at dase på stranden er Waller Sand Strandpark, der ligger i Überseestadt og forbinder områderne Walle og Gröpelingen. Her er en fin sandstrand med klitter, vandlegeplads og volleybaner.
Überseestadt er et byudviklingsprojekt, der skal omdanne de gamle havneområder i Bremen til en moderne havnefront med cafeer, restauranter, kunstgallerier, små innovative og kreative virksomheder, som ligger side om side med de traditionelle maritime virksomheder.
”Ganske som man har gjort det med Hafencity i Hamburg og Docklands i London, gør man det gamle havneområde til et moderne og rekreativt område til glæde for både lokale og turister,” siger, Bo Schou Lauridsen.
Überseestadt er et af de største byudviklingsprojekter i Europa, men allerede nu er der masser at opleve i det gamle havneområde, og sommeren igennem er der også en lang række kulturelle arrangementer.

Populære paddling
I og omkring Bremen er der masser af muligheder for at dyrke søsport som windsurfing, sejlads, roning eller paddling. Bultensee øst for Bremen er et godt sted at padle, og i Sup Club Bremen kan både nybegyndere og erfarne padlere få undervisning og leje udstyr.
Også Stadtwaldsee er et populært sted for vandsportsentusiaster, og skal man have en helt unik oplevelse på sit sub-bræt, kan måneskins-sub på Werdersee efter fulgt af hygge ved lejrbålet anbefales.
”Paddling er også i Tyskland blevet en utrolig populær aktivitet, der nemt kan læres af både unge og gamle, og en sjov måde at opleve byen på,” fortæller Bo Schou Lauridsen.
Bremen har også masser af sejlerskoler og sejlklubber, så alle – uanset niveau – kan komme til søs.
Foretrækker man at blive på land, skaber floderne et unikt flodlandskab, der er perfekt til cykel-og vandreture. Langs Weser er der et omfattende netværk af stier.

Oplevelser til lands og vands
Når sulten eller tørsten melder sig, kalder Schlachte i den gamle bydel. En promenade langs den østlige side af Weser. Engang var det en af byens mange havne, men i dag ligger her restauranter, barer, flodbåde og ikke mindst ølhaver, hvorfra man kan nyde en øl, f.eks. fra Beck’s, som brygges i Bremen, og betragte folkelivet.
Fra Schlachte er der ikke langt til den udendørs koncertscene, Seebühne Bremen, som ligger direkte ud til Weser. Fra den 1. til den 24. juli opføres mere end 25 koncerter her. Den store åbningskoncert er med Oleta Adams og Bremen Philharmoniker, der under navnet ’Rythm of life 2022’ skyder sommerens koncertkalender i gang. Andere kunstnere, der slår vejen forbi Seebühne Bremen, er navne som Jamie Cullum og Herbie Hancock. Den klassiske musikuge byder på operaer som La Traviata, Nabucco og Tryllefløjten.
Der er med andre ord masser at opleve i Bremen – både til lands og til vands.
Relaterede links
Emner
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.