Gå til indhold
Mainz: Ung kvinde sidder på en mur ved Mainzer Dom og ser på sin mobiltelefon © DZT / Julia Nimke

Pressemeddelelse —

Danskerne får chatbot om Tyskland

Digitalisering er kodeordet i morgendagens DZT. Udviklingen er blevet forstærket under corona-pandemien, men de nye digitale vinde blæste allerede inden. Som del af digitaliseringsstrategien er netop lanceret en dansk chatbot. Den ligger på den danske FB-side - og er den første af flere.

Er man i tvivl om, hvor ferien i Tyskland skal gå hen, og om man skal opholde sig mest i naturen eller i byen, og hvor det skal være, kan man nu få svaret i den nye chatbot, som Tysk Turist Information netop har lanceret. Her finder man også ud af, om man mest er til vand eller til land, og om man helst vil læne sig tilbage og slappe af eller ud og være aktiv.

Chatbotten ligger på den danske FB-side om Tyskland, som Tysk Turist Information står bag, og er en slags guide til, hvordan man kan feriere i vores sydligt beliggende naboland (når vi igen må, red.). Bag ved chatbotten ligger et computerprogram, som simulerer den menneskelige samtale, så brugeren øjeblikkeligt får input til, hvordan ferien kan skræddersyes. Via 5 spørgsmål og brugerens 5 svar pejler man sig ind på, om det er kaffe i Bremen eller svævebane i Niedersachsen, der foretrækkes. Eller noget tredje.

Velkomstbesked chatbot © DZT København

Tysk Turist Informations første danske chatbot har Ein smutturskampagne i fokus, da potentialet for at tage på smuttur – eller weekendtur – til Nordtyskland stadig er stort.

”Digitalisering er et kodeord for os, og det har det været i en årrække, fordi vi vil ramme de målgrupper, der lader sig inspirere digitalt. I det år, der er gået, har digitaliseringen tilmed vist sig essentiel på en måde, vi slet ikke kunne forudsige. For mens vi venter på at kunne komme ud i verden igen, vil mange rejselystne som minimum opleve rejselivet hjemmefra, herunder de mange forskellige muligheder i Tyskland. Og når vi så igen kan rejse, kan man helt konkret lade sig guide af vores chatbot”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

I genopbygningen af Tysklands turisme efter pandemien er brand awareness og inspiration i virtuelle formater i fokus. Det gælder blandt andet målrettede produktkampagner til slutkunder, altså de rejsende, hvor digitale muligheder udnyttes ved hjælp af virtuelle happenings og kunstig intelligens, fx chatbots, machine learning, etc.

Samtale-chatbot © DZT  København

”Grunden til, at vi ønsker at give vores brugere og partnere i Tyskland en chatbot er, at den kan indfri begge målgruppers ønsker til inspiration og glæde. Herudover vil vi gerne som del af vores digitaliseringsstrategi gøre os erfaringer med opbygningen og brugen af netop en chatbot, som ikke er et akademisk opslagsværk men mere en digital, guidende hyggespreder. Herudover er chatbotten en vigtig trend i markedskommunikation anno 2021”, siger Bo Schou Lauridsen.

Den danske chatbot så dagens lys den 20. maj, og det er planen, at en ny dansk chatbot føjes til allerede til efteråret, hvor en af årets hovedkampagner, German Local Culture, vil være omdrejningspunktet. German Local Culture fokuserer på de mindre og mere ukendte tyske byer, knapt så hypede seværdigheder og lokale ’gemte’ kunsthåndværkere samt spændende spisesteder, som måske ikke lige ligger på alfarvej.

Forretningsmøde med digitalt udstyr og kontorartikler © Adobe Stock / bongkarn

Fakta:

  • Tysk Turist Information har 31.000 følgere på Facebook-siden, hvor den nye chatbot vil ligge
  • Mange af Tysk Turist Informations følgere fortæller løbende i brugerundersøgelser, at de godt kan lide at quizze om Tyskland og også give viden videre om rejselandet
  • Den nye chatbot er både til brugere, der er vilde med gamification og brugere, der bare synes, det er sjovt at lade sig guide i den rigtige retning forud for rejsevalget
  • Arbejdet med den nye danske chatbot, der netop er blevet lanceret, har været i gang et års tid 

Emner

Kategorier


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • Mainz: Junge Frau sitzt auf einer Mauer am Mainzer Dom und schaut auf ihr Handy
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    6720 x 4480, 1,88 MB
    Download

Relateret materiale

  • Digitalisering er kodeordet i morgendagens DZT

    Alle turistlande synes at spekulere i, hvordan de kommer tilbage på sporet efter en pandemi, der har hevet saft og kraft ud af den globale turisme. Det gælder naturligvis også Tyskland, som har været hårdt ramt af manglende rejseaktivitet. Derfor planlægges nu, hvordan incoming turisme i Tyskland kan styrkes, og her er kodeordet Open Data, virtuelle formater og øget brug af intelligente tjenester.

  • DZT satser på digitalisering

    Alle turistlande synes at tænke i, hvordan de kommer tilbage på sporet efter en pandemi, der har hevet saft og kraft ud af den globale turisme. Det gælder også Tyskland, som har været hårdt ramt af den manglende rejseaktivitet udefra. Derfor planlægges nøje, hvordan incoming turisme i Tyskland kan styrkes, og her er kodeordet Open Data. Og en stærk tilstedeværelse via virtuelle formater.