Gå til indhold
Hannover: Herrenhäuser-haverne, den store have med springvand © DZT / Francesco Carovillano

Pressemeddelelse —

De gode oplevelser venter på den anden side af grænsen

Drømmeferien fyldt med gode oplevelser begynder lige på den anden side af grænsen. I Tyskland venter de gode dage, om man er til spændende natur, romantiske byer eller nærværende historie. Tyskland har det hele.

Skal ferien bestå af aktiv ferie i storslået natur? Eller drømmer du om at slentre gennem en by, der oser af romantisk charme tilsat historiens vingesus?

I de adeliges fodspor

Blot 130 kilometer fra den danske grænse ligger kurbyen Plön midt i det smukke område Holstenske Schweiz. Byen er omgivet af 16 større og mindre søer, hvor Grosser Plöner See er den største. Byens vartegn er Plön Slot, om er et af de smukkeste slotskomplekser i Tyskland. Slotsområdet tæller både en barok slotspark, ridestalde og en kejserlig swimmingpool fra 1909, der i dag tjener som koncert- og udstillingshal.

© Schloss Plön

Slottet har været residens for hertuger, fyrster og konger, blandt andet var slottet sommerbolig for kong Christian den 8 af Danmark, og det giver byen en helt særlig royal stemning. Den breder sig til de små brolagte gader i byens gamle bydel, hvor der er et væld af butikker og cafeer. Plöns rådhus er fra 1815 og tegnet af den danske arkitekt C. F. Hansen, der var landsbygmester i Holsten.

Det Holstenske Schweiz, byder også på masser muligheder for vandre- og cykelture ad afmærkede stier, og ad den 60 km lange flod Schwentine er der rig mulighed for kano og kajakture.

Havekunst i særklasse

Havekunst på højeste niveau finder man i Hannovers berømte barok parkanlæg, Herrenhausen have, der er at finde på UNESCO’s liste over verdensarv. Haven blev grundlagt af kurfyrstinde Sofie von der Pflaz i slutningen af det 17. Århundrede. Anlægget er lavet efter den franske model og er en af de bedst bevarede og vigtigste barokke haver i Europa, som hvert år tiltrækker en halv million besøgende. Haveanlægget rummer springvand, vandfald, labyrinter, orangeri og danner om sommeren en smuk kulisse for teater, kabaret og ikke mindst den internationale fyrværkerikonkurrence. Konkurrencen finder sted d. 17. september. 

Charmerende UNESCO-byer

UNESCO optager årligt en række byer, landskaber, slotte og monumenter på den særlige liste over verdensarv. Tyskland og ikke mindst delstaten Niedersachsen er rigt repræsenteret på denne liste med charmerende byer som Gröttingen, Wolfenbüttel, Hameln, der er kendt for folkeeventyret ’Rottefængeren fra Hameln, og Celle, hvor den danske dronning Caroline Mathilde endte sine dage i 1775 efter, at hun var blevet landsforvist fra Danmark.

”Alle disse perler i Niedersachsen er kendt for deres charme og bindingsværkshuse. Byerne er dog ikke rene kulissebyer, men har også et rigt forretningsliv og ikke mindst mange ølhaver, restauranter og cafeer, hvorfra man kan nyde folkelivet på en varm dag,” siger turistchef Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Goslar: UNESCO Weltkulturerbe Museum und Besucherbergwerk Rammelsberg
© TMN / Andreas Burmann


Også den historiske by Goslar i Harzen er på UNESCO’s liste over verdensarv. Byen kan i år fejre sit 1.100-års jubilæum og var frem til 1253 residensby for de tyske kejsere og konger.

Goslars historie er uløseligt knyttet det 635 meter høje bjerg, Rammelsberg, hvor der i mere end 1.000 år uafbrudt blev udvundet malm. Minedriften stoppede først i 1988, men historien lever videre, da minen er blevet omdannet til museum, Erzerbergwerk Rammelsberg, som i 1992 blev optaget på UNESCO’s liste.

Bedårende bindingsværkshuse

I Harzen ligger også den charmerende by Wernigerode, som ligger for foden af Bloksbjerg og er dateret tilbage til 1121. Byen er kendt for sine mange farvestrålende bindingsværkshuse, hvor et af dem er så skævt, at det har fået tilnavnet ’det skæve hus’. Huset har en hældning på syv grader, hvilket er dobbelt så meget som det berømte skæve tårn i Pisa. Huset blev bygget i 1680 og var oprindeligt en vallemølle, men vandet i bækken fik husets østfacade til at synke, og derved fik byen sit skæve hus, som i dag er museum og galleri.

At bindingsværk findes i mange forskellige stilarter, ses tydeligt i den hyggelige by Einbeck, der ligger i det sydlige Niedersachsen mellem floderne Harz og Weser. Byen har over 400 bindingsværkshuse, som er bygget i forskellige stilarter – fra gotik til klassicisme – og viser, at Einbeck tidligere var en rig hansestad, handels- og håndværksby.

Kan man ikke få nok af de bedårende bindingsværkshuse, er turistruten ’Deutsche Fachwerkstrasse’ – bindingsværksruten – et godt bud. Turen består af en række regionale ruter og er mere end 3.500 kilometer lang. Den løber gennem 100 småbyer, der har charmen og de klassiske tyske bindingsværkshuse til fælles. Undervejs kan man også nyde den skønne og varierede natur.

Schiefes Haus mit Blumenuhr
© Wernigerode Tourismus GmbH / Corinna Filipski

Historiske vingesus i Rothenburg ob der Tauber

I det vestlige Franken i Bayern ligger Rothenburg ob der Tauber. Hvis man nærmer sig byen fra Hohenlohe-sletten, ser man byens imponerende tårne – samme syn, der mødte middelalderens købmænd, soldater og andre rejsende, når de ankom til byen, for ingen moderne bygninger forstyrrer udsigten.

Rothenburg ob der Tauber er en ægte eventyrby med kejserslottet fra 1142, smalle gyder, middelalderlige huse og den majestætiske St. Jakob kirke, som hvert år bliver besøgt af over 1.000 pilgrimme, da byen ligger på pilgrimsruten, Jakobsvejen, til Santiago de Compostela.

Fra byens tårne er en enestående udsigt ud over vinmarkerne, der giver druer til de berømte frankiske vine. Byen ligger på ruten ’Romantische Strasse’ – den romantiske rute – der leder gennem en række byer af særlig romantisk karakter. 

Rothenburg ob der Tauber er en af de mest besøgte byer i Europa, og besøgende kommer for at opleve byens særlige charme. 

”Der er rigtig mange grunde til at besøge Tyskland, for det er landet, der bliver ved med at overraske,” siger Bo Schou Lauridsen fra Tysk Turist Information.

Emner


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

  • Schloss Plön_3
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 34,3 MB
    Download
  • SchiefesHaus_Weningerode
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5120 x 3840, 7,9 MB
    Download
  • Schloss Pl├Ân_2
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    8256 x 5504, 36 MB
    Download
  • Goslar_UNESCO_Weltkulturerbe_Museum_und_Besucherbergwerk_Rammelsberg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    9155 x 5150, 15,6 MB
    Download
  • Rothenburg ob der Tauber_Rothenburg_o._d._Tauber_Plönlein_mit_Siebersturm,_Straße_der_Romantik
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    10195 x 7360, 80,1 MB
    Download
  • Hannover_Herrenhäuser_Gärten,_Großer_Garten_mit_Springbrunnen
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 31,6 MB
    Download

Relateret materiale

  • Kom i julestemning i Lübeck

    De populære julemarkeder i Lübeck er netop åbnet, og der er masser at glæde sig til i den gamle hansestad. Byens gamle bydel danner den perfekte ramme for julemagi, og det er ikke uden grund, at Lübeck har fået tilnavnet ’Nordens Juleby’.