Gå til indhold
Kieler Bootshafensommer 2018 @ Kiel Marketing/Mona Taube

Pressemeddelelse —

Der blæser nye vinde i Kiel

Efter Corona-nedlukningen er Kiel igen klar til at modtage turister. Byen har fået et nyt, centralt samlingspunkt, Kleine Kiel Kanal, som fører den kendte kanal endnu længere ind i byen. Gennem sommeren har Kiel en række spændende arrangementer, der gør byen et besøg værd.

Kiel har fået et nyt samlingspunkt, som ligger midt i byens hjerte. Under navnet Kleine Kiel Kanal er Kielerkanalen nemlig blevet ført endnu længere ind i byen.

”Åbningen af kanalen har ikke bare genoplivet byens centrum, men skabt helt nye muligheder for aktiviteter og afslapning,” siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Ved Kleine Kiel Kanal er der lavet en masse siddepladser helt ned til vandet, og melder sult og tørst sig, er der masser af cafeer og restauranter at vælge mellem. Med den nyåbnede kanal er der også skabt et naturligt bindeled mellem kanalens mange roklubber, sejlklubber, havnens skibe og selve byen.

På en varm sommerdag kan et besøg på Falckensteiner Strand anbefales. Dette smukke strandområde i udkanten af byen er med sin udsigt over Kiel Fjord et populært rekreativt område. På den sydlige side af Kielerkanalen er udsigtsplatformen Kiel-Wik et godt sted at studere skibe, da de store skibe ofte begynder eller slutter deres rejse over Østersøen her.

Koncerter på flydende scene

Kielerkanalen danner rammen om den traditionsrige kunst- og kulturfestival, Kieler Bootshafensommer, der i år finder sted fra den 23. juli til den 28. august. Hver fredag og lørdag sommeren igennem er der koncerter på den flydende scene. Programmet har over 60 navne og er et varieret potpourri af levende musik, DJ’s, poetry slam etc.

Bootshafensommer: Acoustic Super Heros giver koncert © Kiel Marketing/Kai Kokott

”Festivalen plejer at tiltrække mange mennesker, og der er en fantastisk atmosfære. Arrangementet i år bliver naturligvis lidt anderledes på grund af pandemien, men jeg er sikker på, at festivalen alligevel bliver fantastisk,” fortæller Bo Schou Lauridsen.

Udover optræden er det også muligt at nyde drinks og regionale delikatesser. I september bliver der igen fest i gaden, når Kieler Woche skydes i gang. Normalt ligger denne begivenhed i juni, men i håb om at kunne gennemføre med færre restriktioner har arrangørerne valgt at skubbe arrangementet til 4.- 12. september.

Tag med på tidsrejse gennem Kie
l 

Gennem sommeren arrangeres guidede ture, der viser udviklingen i Kiels handelsliv. Turen hedder ’Manufakt(o)ur og er en tidsrejse fra det gamle bogbinderhåndværk over ristningen af kaffe til produktionen af slik. Guiden på turen er klædt ud som den agtværdige gamle Kieler-købmand, Johann Schweffel, der undervejs beretter om sit liv som købmand i midten af det 18. århundrede og fortæller anekdoter om byen og dens personligheder, mens han leder deltagerne gennem Kiels indre by. På rundturen får man et virkelig et godt indtryk af håndværkets udvikling fra det traditionelle til det moderne.

Ny guidet tur i Kiel i selskab med købmanden Johann Schweffel © Kiel Marketing

På turen besøger deltagerne det gamle bogbinderi på Fritz Castagne Universitetet, der viser 200 års bogbindertradition. Herefter går turen til Impuls Kaffeemanufaktur Kiel, hvor grønne bønner ristes og bliver til skøn kaffe, som naturligvis også smages. Turen slutter i det søde tegn med et besøg på Bonscherhus i Kiels gamle bydel, hvor der laves bolsjer i alle farver.

Emner

Kategorier


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt

Relateret materiale

  • Kulturlivet er tilbage i Lübeck og Travemünde

    Efter den lange lock down er kunst og kultur vendt tilbage for fuld styrke i Lübeck og Travemünde. Gennem sommeren kan lokale og tilrejsende nyde masser af kulturtilbud fra -koncerter over teater til oplæsninger og yoga. Og det er alt sammen gratis!

  • Ta’ til fest for frihed og mangfoldighed i Berlin

    Berlin sætter fokus på frihed og mangfoldighed, når den tyske hovedstad den 7. august 2021 inviterer til ’Berlin Freedom Dinner’. Festen bliver holdt på et historisk sted, nemlig en af landingsbanerne ved den ikoniske lufthavn Tegel. Der er lagt op til en forrygende aften, for ingen forstår at feste som berlinerne.

  • Flixtrain genopstår – til 40 byer i Tyskland

    Deutsche Bahn-konkurrenten Flixtrain har netop relanceret deres rutenet. Togene kører til omkring 40 byer over hele Tyskland. Helt nyt er en natlinje fra Hamborg til München. Flixtrain tilbyder den første nattogsforbindelse fra juni.

  • Togrejser til Tyskland trækker

    Flere rejsebureauer lancerer i øjeblikket togrejser, og danskernes interesse synes at være vakt. Togrejser ser ud til at kunne noget, ikke mindst når vi igen må rejse til udlandet. Tysk Turist Information har talt med flere danske rejsebureauer, der enten allerede har sat togrejser på skinner eller er stærkt på vej med det.