Pressemeddelelse -
DZT kåret som TOP 100-innovator for sjette år i træk
Det Tyske Nationale Turistråd (Deutsche Zentrale für Tourismus, DZT) er netop blevet kåret som en af vinderne af prisen TOP 100 – De mest innovative mellemstore virksomheder. Hæderen gives for organisationens digitale projekter og strategiske markedsføringsindsatser, og DZT kan dermed for sjette år i træk kalde sig TOP 100-innovator.
I bedømmelsesprocessen præsenterede DZT en række innovationsprojekter, som dækker hele værdikæden. Det spænder fra datadrevne business intelligence-løsninger, der understøtter evidensbaserede beslutninger, over anvendelsen af kunstig intelligens i interne arbejdsgange til nye digitale værktøjer til kommunikation med rejsende.
Petra Hedorfer, administrerende direktør i DZT, udtaler: ”Den digitale transformation, og ikke mindst den hurtige implementering af AI-løsninger, er afgørende for vores succes i den globale konkurrence mellem rejsedestinationer. Vores langsigtede fokus på innovation øger effektiviteten i organisationen, styrker den økonomiske værdiskabelse og bidrager til at positionere Tyskland som en moderne og serviceorienteret kvalitetsdestination. Samtidig understøtter vi gennem videndeling de mange mellemstore tyske turismevirksomheder på de internationale markeder. At vi for sjette år i træk er blandt Top 100-innovatorerne, bekræfter, at vores strategiske retning er både langsigtet og bæredygtig.”
Blandt de projekter, som DZT fremhævede i konkurrencen, er AI-baserede business intelligence-værktøjer, der også stilles til rådighed for organisationens samarbejdspartnere, den AI-baserede rejseassistent Emmasamt mixed reality-applikationen UNESCO-verdensarvssteder i Tyskland. Projekterne har allerede opnået betydelig national og international anerkendelse. Rejseassistenten Emma har modtaget German Brand Award, mixed reality-projektet er blevet hædret med både X-Award og XR Industry Activation Award, og gamification-universet Grimm’s Quest har vundet Red Dot Award, German Design Award og Digital Communication Award.
Baggrund
Siden 1993 har organisationen compamedia uddelt TOP 100-mærket til mellemstore virksomheder med særlig innovationskraft og dokumenterede innovationsresultater. Den videnskabelige ledelse varetages siden 2002 af professor dr. Nikolaus Franke fra Wirtschaftsuniversität Wien, som er blandt de førende internationale forskere inden for innovation og entreprenørskab. Mentor for TOP 100 er Tysklands tidligere forbundspræsident og ministerpræsident i Niedersachsen, Christian Wulff. Projektpartnere er Fraunhofer-Gesellschaft og den tyske SMV-organisation BVMW. manager magazin er mediepartner, mens ZEIT für Unternehmer deltager som samarbejdspartner.
Related links
Emner
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.