Gå til indhold
München: Olympiapark mit Olympiasee © DZT/Francesco Carovillano
München: Olympiapark mit Olympiasee © DZT/Francesco Carovillano

Pressemeddelelse -

Fodbold-EM 2024 på storskærm i Stuttgart, Frankfurt og München

Der er lagt op til fodboldfest i Tyskland, når EM-slutrunden skydes i gang den 14. juni. på Allianz Arena i München med åbningskampen mellem værterne fra Tyskland og Skotland. I alt skal der spilles 51 kampe, før den nye Europamester kan kåres på Det Olympiske Stadion i Berlin den 14. juli. Danmark kæmper som bekendt med om mesterskabet og spiller de tre indledende kampe mod Slovenien, England og Serbien i henholdsvis Stuttgart den 16. juni, i Frankfurt den 20. juni og i München den 25. juni.

Interessen for kampene overstiger langt antallet af billetter til kampene, men de danske fans får masser af muliigheder for at se kampene og opleve den gode stemning. Alle tre byer har indrettet fanzoner med gratis adgang til at se kampene på storskærm.

Schlossplatz, vom Pavillon auf die Jubiläumssäule mit Concordia © Stuttgart-Marketing GmbH

Schlossplatz i Stuttgart, søndag den 16. juni kl. 18.00: Slovenien-Danmark

I Stuttgart danner det historiske Neues Schloss rammen om fodboldfesten. På pladsen foran slottet er der indrettet en fanzone, hvor fans fra alle lande mødes og hver dag skaber en fest af farver, sange og godt humør. Alle kampene vises på storskærm, og på dage uden kampe er der et stort og varieret program på scenen og andre steder i byen. Melder sulten sig, er der blot to minutters gang til Schillerplatz, som i anledning af EM tilbyder et stort udvalg af boder med lokale og regionale lækkerier, herunder mange veganske og vegetariske retter og drikkevarer. Et andet madmekka findes i den charmerende Markthalle, som også ligger et stenkast fra Schlossplatz. På den nærliggende Marktplatz er der aktiviteter for børn og sportsglade voksne.
Det anbefales at bruge offentlig transport i byen under EM, den nærmeste metrostation hedder Schlossplatz.

Mainufer i Frankfurt am Main, torsdag den 20. Juni kl. 18.00: Danmark-England

På den nordlige bred af floden Main, mellem gangbroen Holbeinsteg og broen Friedensbrücke, ligger fanzonen, hvor 11 storskærme sørger for, at så mange som muligt kan se kampene. På pramme i floden er der en flydende scene og en flydende fodboldbane med et væld af aktiviteter på kampfrie dage. Både til lands og til vand er der planlagt et stort kulturprogram med musik, friluftsbio og meget andet. Talrige boder i fanzonen sørger for et stort og varieret udbud af mad og drikkevarer. Mellem kampene kan man slappe af i liggestole og under parasoller, som er opstillet langs med floden.
Der er nem adgang til fanzonen fra Frankfurts hovedbanegård, som ligger et par hundrede meter derfra, mens sporvognen har stoppested ved Baseler Platz.

Frankfurt am Main: Skyline bei Sonnenuntergang © David Vasicek

Olympiapark i München, tirsdag den 25. juni kl. 21.00

Omgivet af Olympiastadions og Olympiahallens fantastiske og ikoniske tagkonstruktioner lægger Hans-Jochen-Vogel-Platz underlag til EM-fanzonen i München. Fodbold på storskærm er selvfølgelig hovedattraktionen, men uden om kampene er der planlagt en lang række aktiviteter lige fra alle former for musik over yoga, standup comedy til e-sport, live interviews og podcasts. Olympiparken er en attraktion i sig selv. Selve storskærmen er placeret på den olympiske sø, så man kan se kampene fra græstrapperne langs bredden.
Fra metrostationerne Olympiazentrum og Petuelring er der nem adgang til fanzonen i Olympiapark.

Bæredygtige rejse-fordele for fans med kampbillet
De fans, der sikrer sig en billet til EM-kampene, kan med fordel tage med offentlig transport til Tyskland og rejse med bus og tog, når de er i værtsbyerne. Deutsche Bahn (DB) giver store rabatter på billetter til fjerntog internt i Tyskland, mens fans fra andre lande får 25% rabat på Interrail-billetter. I alle værtsbyer får fans med kampbillet deusden 36 timers gratis transport i forbindelse med kampdagen til lokale busser og tog. DB-billetter og Interrailbilletter kan købes fra den 17. januar, mens de lokale 36-timersbilletter sættes til salg senere,

Related links

Emner

Kategorier


Om DZT
Det tyske turistråd (DZT) arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomiske anliggender og klimaindsats for at repræsentere Tyskland som turistdestination og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og private partnere og brancheorganisationer udvikler DZT strategier og marketingkampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som rejsedestination og for at tilskynde turister til at besøge landet.

DZT's primære strategiske indsatsområder er:

* Gennemføre målrettede markedsundersøgelser og analyser af markedsspecifik kundeefterspørgsel i forhold til forskellige aspekter af rejser i forbindelse med bæredygtighed og kultur blandt dem med værdibaseret livsstil.

* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling.

* Øge kendskabet til Destination Germany-brandet og styrke brandets profil med fokus på bæredygtighed og modvirkning af klimaforandringer.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

DZT fremmer fremtidsorienteret turisme i tråd med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.

For at gøre indkommende turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig følger vores organisation en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked.

DZT er en pioner, indenfor interaktive teknologier (virtual, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre konversationsgrænseflader samt kunstig intelligens-applikationer som chatbots. For at sikre, at turisttilbud er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer DZT den tyske turistindustris open-data/knowledge graph-projekt.

DZT har 25 udenlandske agenturer, som det administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark