Pressemeddelelse —
Op og ned i gear langs floden Oder
Oder regionen ligger i det østlige Tyskland i delstaten Brandenburg. Området strækker sig mod øst fra Berlin, og byder på en rig kulturarv, et væld af historiske byer og store smukke naturområder. Området har altid været stategisk vigtig på grund af sin placering ved floden Oder, en af Europas største floder, som både løber gennem Tjekkiet, Polen og Tyskland. Floden snor sig langs den polske grænse, og udmunder i Østersøen. Denne vandvej har derfor altid været en vigtig handelsrute mellem Centraleuropa og Østersøen og siden middelalderen været en kulturel smeltekedel.
Nationalparken Nedre Odertal ligger i den østlige udkant af Uckermark og støder op til den Polske grænse. Naturområdet er en af de få naturskabte vådområder i Europa. Parken indeholder flodsletter, naturlige skovområder, blomsterrige overdrev og er et af de mest artsrige levesteder i Tyskland.
Et nordeuropæisk paradis
Med sine gamle flodarme, der omkredser Naturparken og de regelmæssigt oversvømmede sletteområder, er Nedre Odertal et paradis for vandfugle, både som yngleplads, raste- og overvintringssted. Mere end 160 fuglearter yngler i nationalparken, herunder havørne, fiskeørne og små skrigørne og er derfor et sandt paradis for fuglekiggere.
I vintermånederne holder gæs og syngende svaner til i området, og i det tidlige forår dominerer tranernes parringsdans og de store vandfugles træk.
Og når det bliver varmere i vejret, kommer små nye bisonner til verden i et væld af sjældne blomster og til koncerter af summende insekter, fugle, frøer og tudser.
Hele sommeren er der rig mulighed for at støde på bævere, oddere og vandbøfler, inden man ved efterårstide kan høre kronhjortens brøl over de tågede flodsletter og opleve de tusindvis af traner, der hvert år på denne tid samles i Oder-dalen.
Til lands og til vands
I hjertet af Nationalparken, ikke langt fra Criewen Slot ligger Naturparkcenteret, der i dag er hjemsted for både udstillinger om vildmarken, og det 15.000 liter store akvarium med over 20 lokale fiskearter. Ikke langt fra centeret ligger Lenné Park, der er et yndet udgangspunkt for de mange vandreruter, blandt andet ruterne Märkischer Landweg, Jakobsweg, Weg der Augenblicke, Wilder Walderweg og vandreture med æsler.
På udflugter langs Oder, enten til fods, til vands eller i cykelsadlen, kommer man forbi et væld af kulturmonumenter, bladt andet udsigtstårnene i Mescherin, Stützkow og det gamle tårn Stolper Turm. Tårnet blev brugt til at overvåge grænsen mellem Øst og Vesttyskland under Den Kolde Krig, og man kan I dag fra tårnets top nyde de åbne vidder, den smukke udsigt over landskaberne og floden Oder.
”Vil du opleve naturen fra vandsiden, kan du om sommeren finde guidede kanoture igennem flodslettelandskaberne, og er man heldig, kan der her opleves bævere og oddere på slap line” Siger Bo Schou Lauridsen, Turistchef hos Tysk Turist Information.
Oplevelser fra cykelsadlen
Cykelruterne er talrige og strækker sig fra nord til syd. Etaper i området Oderspree byder på besøg på klostre med barokhaver, på slotte, i slotsparker og på herregårde, mens andre etaper giver luft under vingerne på trane- og storke-kig i betagende naturlandskaber. Vil man have lidt kilometer i benene, anbefales det at besøge perlerækken af byer langs Oder floden på cykel og gå ombord i de østtyske køkkenglæder i omgivelser rige på kultur og historie - og er man til seværdige overnatninger finder man både ferielejligheder i et gammelt lastetårn og overnatning i en togvogn langs ruten.
Vandstanden ved Oder
Under en voldsom storm d. 30. januar 1995 blev et fragtskib beskadiget ud for byen Frankfurt an der Oder og det resulterede i et stort kemikalieudslip som gjorde stor skade på økosystemet i Oder-floden. Katastrofen øgede dengang opmærksomheden om behovet for at beskytte vores vandveje og økosystemer mod forurening og andre trusler. I dag, 25 år efter, er økosystemet stort set kommet sig, men sidste sommers høje vandtemperature og den eksteme lave vandstand fik igen mange fisk til at bukke under. Selvom fiskedøden denne gang handlede om noget helt andet, så huskes den skæbnesvangre vinterdag tilbage i 90’erne med gru. Heldigvis er det ikke alle områder, der i denne omgang er ramt af fiskedøden, og de lokale fiskere ser da også, at fiskebestanden langsomt er ved at vende tilbage til de mange søer, sansynligvis fra Østersøen ad Oder-floden. Nu håber fiskerne på en masse regn, så flodsystemet igen kan få normale og stabile vandstande.
Slow trips i Oder-Spree
Lige før Oder bøjer af og fortsætter ind på Polsk territorium, længst mod syd, ligger det smukke område Seeland Oder-spree, et område med over 300 søer. Her ligger Naturparken Märkische Schweiz og Naturpark Schlaubetal, en prik på det store verdenskort, hvor man kan komme helt ned i tempo.
Her i Oder-Spree-søområdet tilbydes et afbræk fra den travle hverdag med en række kurser og oplevelser, der kalder på at slå sig ned for en tid og fordybe sig i at lære nogle af de mange regionale traditioner og særlige håndværk at kende.
”Udover de mange oplagte udflugter, der findes ad og langs vandvejene, tilbydes mange interessante kurser i områderne, blandt andet urtevandringer og udendørs yoga kurser i i den frie natur” siger turistchefen, ”det er ganske enkelt oplagt at blive lidt længere og komme helt ned i gear” fortsætter han.
Related links
Emner
Kategorier
Om DZT
Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.
DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:
• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel
• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder
• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation
Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.
DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.
er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.
DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er
- Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
- Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
- Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation
Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.
DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.