Gå til indhold
Internationale Stummfilmtage i Bonn © DZT/Salah Nassan
Internationale Stummfilmtage i Bonn © DZT/Salah Nassan

Pressemeddelelse -

Oplev Tysklands mange filmfestivaler – fra Berlinalen til dokumentar og stumfilm

Guldbjørnen er netop blevet uddelt ved den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen, men der er stadig masser af tyske filmfestivaler at indløse billet til. I Tyskland findes et bredt udvalg af filmfestivaler, hvor filmelskere året rundt kan opleve alt fra storslåede blockbusters og glamourøse gallapremiere til kunstneriske perler og nichefilm langt fra Hollywoods mainstream. Her er nogle af de mest spændende filmfestivaler, for filmelskere har masser af grunde til at planlægge en biograftur syd for grænsen.

Berlinalen – en af Europas vigtigste filmfestivaler
Den internationale filmfestival i Berlin, Berlinalen, er en af Europas vigtigste filmfestivaler og har eksisteret siden 1951. Hvert år i februar samles filmfolk, instruktører og skuespillere fra hele verden i den tyske hovedstad for at fejre filmkunsten. Festivalens højeste pris, Guldbjørnen, er netop blevet uddelt til den norske film ’Drømmer’. Ud over filmvisninger byder Berlinalen på verdenspremierer, paneldiskussioner og særlige events, som gør festivalen til et must for filmelskere.

goEast Filmfestival, Wiesbaden 23. - 29. april 2025
Siden 2001 har goEast sat fokus på film fra Central- og Østeuropa. Festivalen byder på spillefilm, dokumentarer og eksperimentelle formater, der giver et unikt indblik i regionens kultur og samfund. Programmet omfatter også workshops, paneldebatter og VR-oplevelser.

Udsigt over Wiesbaden fra Neroberg © DZT/Florian Trykowski

Nippon Connection, Frankfurt 27. maj - 1. juni 2025
Verdens største festival for japansk film finder ikke sted i Japan, men i Frankfurt. Nippon Connection præsenterer over 100 japanske spillefilm, dokumentarer og animationsfilm samt en bred vifte af kulturelle aktiviteter, herunder te-ceremonier, foredrag og koncerter.

Internationale Stummfilmtage, Bonn 7. - 17. august 2025
Europas største festival for stumfilm foregår hvert år i august i Bonn. Festivalen præsenterer stumfilm fra hele verden, akkompagneret af live-musik, hvilket skaber en magisk biografoplevelse. Udover de fysiske visninger afholdes hybrid-events online.

Kurzfilmfestival Köln november 2025
Kölns kortfilmfestival, KFFK, er en af de førende festivaler for kortfilm i Tyskland. Her kan publikum opleve over 100 korte film inden for dokumentar, fiktion og animation. Festivalen lægger stor vægt på interaktion mellem publikum og filmskabere.

Køln: Kranhuse ved Rhinen © DZT/Francesco Carovillano

Nordische Filmtage, Lübeck 5. - 9. november 2025
Nordens bedste film vises hvert år i Lübeck, hvor festivalen siden 1956 har præsenteret det nyeste inden for skandinaviske og baltiske spillefilm, dokumentarer og kortfilm. Festivalen tiltrækker branchefolk såvel som publikum fra hele Europa.

Kasseler Dokfest, 11. - 16. november 2025
Kasseler Dokfest er en internationale dokumentarfilmfestival, der viser en blanding af korte og lange dokumentarfilm samt kunstnerisk eksperimenterende produktioner. Festivalen har desuden medieinstallationer, workshops og faglige seminarer.

Related links

Emner

Kategorier


Om DZT

German National Tourist Board (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsemål på vegne af forbundsministeriet for økonomi og klimabeskyttelse og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder om at udvikle strategier og marketingkampagner for at styrke det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og analyse af markedsspecifik kundeefterspørgsel fra forskellige rejserelaterede værdibaserede livsstile i forbindelse med bæredygtighed og kultur
  • Relationsstyring og overførsel af knowhow for at støtte den SMV-baserede rejsebranche
  • Øget brand awareness og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på bæredygtighed og klimabeskyttelse.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

DZT fremmer fremadrettet turisme i overensstemmelse med forbundsregeringens mål. Fokus er på bæredygtighed og digitalisering.

For at gøre indgående turisme mere bæredygtig og konkurrencedygtig på samme tid forfølger organisationen en strategi med tre søjler, der kombinerer ekstern vidensoverførsel og en ledsagende kommunikationstilgang med et internt bæredygtighedsinitiativ. DZT positionerer Tyskland som en internationalt konkurrencedygtig destination med bæredygtige og inkluderende tilbud.

DZT er førende inden for implementering af immersive teknologier (virtuel, augmented og mixed reality), brug af »conversational interfaces« (f.eks. stemmeassistenter) og applikationer med kunstig intelligens (AI) som f.eks. chatbots. For at sikre synligheden af turistprodukter og -tjenester på AI-understøttede markedsføringsplatforme koordinerer DZT den tyske turistindustris fælles Open Data/Knowledge Graph-projekt.

DZT har 19 regionale kontorer og administrerer disse fra hovedkontoret i Frankfurt am Main.

Kontakt

  • Internationale_Stummfilmtage_in_Bonn.jpg
    Internationale_Stummfilmtage_in_Bonn.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3400 x 2257, 5,96 MB
    Download
  • Blick_über_Wiesbaden_vom_Neroberg.jpg
    Blick_über_Wiesbaden_vom_Neroberg.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7481 x 4987, 32,2 MB
    Download
  • Köln_Kranhäuser_am_Rhein.jpg
    Köln_Kranhäuser_am_Rhein.jpg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7360 x 4912, 16,2 MB
    Download