Gå til indhold
© DZT/Michael Bader

Pressemeddelelse —

Quedlinburgs stolthed renoveres og forbedres

Renovering af slottet og stiftskirken i Quedlinburg pågår og vil give en nævneværdig ansigtsløftning. 

Den over tusind år gamle middelalderby, Quedlinburg, som ligger i den nordøstlige del af Harzen, er i sig selv et besøg værd. Som UNESCO-certificeret byder den på mere end 1.000 fredede bindingsværkshuse, der er perfekte med deres skævheder og tydelige tegn på tidens tand. Højt over byen ligger stedets anden store stolthed: Slottet og stiftskirken. Det er residensbygningen og repræsentationsrummene, der nu modtager støttekroner, så disse bygninger kan blive renoveret.

I forbindelse hermed skabes også forudsætningen for, at man kan påbegynde et nyt projekt med en ombygning, hvor der skal anlægges et nyt museum, der får fokus på historien om kvindeklostret, Damenstifts, og byen Quedlinburg.

”Det nye museum bliver helt sikkert et tilløbsstykke i den lille smukke by. Herudover betyder renoveringen, at det bliver nemmere og også mere handicapvenligt at opleve de forskellige seværdigheder omkring slottet. Dog er den del af slottet, hvor ombygningen finder sted, lukket frem til 2023, men man vil stadig kunne besøge kirken, haven etc.”, siger Bo Schou Lauridsen, turistchef i Tysk Turist Information.

Kvindeklostrets historie

Samtidig skabes de grundlæggende byggebetingelser for at kunne tage et yderligere skridt i forhold til udformning og indretning af det nye museum om kvindeklostrets historie og byen Quedlinburg.

På slotsbjerget ligger den romanske kirke St. Servatius og kejserslottet, hvor Tysklands historie tog sin begyndelse. Skal man tro legenden, var det netop her, at den saksiske hertug omkring år 919 modtog kongekronen og blev Kong Heinrich 1. af Det Tysk-romerske Rige. Dermed blev Quedlinburg også et vigtigt centrum for Tysklands politiske scene.

På slotsbjerget grundlagde hans enke, Dronning Mathilde, et kollektiv for adelige ugifte kvinder – et såkaldt Frauenstift, som fortsatte med at eksistere i næsten 900 år. Frauenstiftet modtog løbende bekostelige gaver fra rigets konger og kejsere, hvilket kom til at udgøre grundlaget for den berømte og uvurderlige samling af kirkeskatte - den største og vigtigste samling fra Tysklands middelalder.

Under 2. verdenskrig havde en amerikansk officer ansvaret for de fantastiske rigdomme, der lå gemt i kirkens skatkammer. Men officeren blev uheldigvis fristet og stjal dele af kostbarhederne med sig hjem til USA. Efter genforeningen og krigen måtte Quedlinburg betale 3 mio. USD for at købe de dyrebare skatte tilbage, og i dag kan de igen ses i St. Servatius-kirken.

Emner


Om DZT

Die Deutsche Zentrale für Tourismus (DZT) repræsenterer Tyskland som rejsedestination på vegne af Forbundsministeriet for Økonomi og Energi og modtager støtte fra dette ministerium på baggrund af en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. Som den centrale organisation til fremme af indgående turisme til Tyskland udvikler DZT i tæt samarbejde med sine partnere fra den tyske turistbranche, brancheforeninger og erhvervsvirksomheder strategier og marketingkampagner med henblik på at styrke det positive image af de tyske rejsedestinationer i udlandet og fremme turismen til Tyskland. Målet er at udnytte fremtidige økonomiske potentialer og dermed bidrage til økonomisk værdiskabelse gennem internationale rejsende i Tyskland.

DZT’s centrale strategiske indsatsområder er:

• Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends samt markedsspecifik kundeefterspørgsel

• Netværkssamarbejde mellem tyske udbydere og den internationale rejsebranche samt en intensiv videnoverførsel til støtte for den tyske rejsebranche, der er præget af små og mellemstore virksomheder

• Forøgelse af brandbevidstheden og skærpelse af Tysklands profil som rejsedestination med fokus på den digitale transformation

Tysklands profil som rejsedestination, »Germany Simply Inspiring«, fungerer som fortælling om en serviceorienteret kvalitetsdestination i konkurrencen mellem rejsedestinationerne.

DZT styrer via sit hovedkontor i Frankfurt 22 landerepræsentationer i etablerede og potentielt stærke kildemarkeder.

er Tysklands nationale turistråd. Den repræsenterer Tyskland som turistdestination på vegne af det tyske økonomi- og energiministerium og finansieres af sidstnævnte på grundlag af en resolution vedtaget af den tyske forbundsdag. DZT arbejder tæt sammen med sine partnere fra den tyske turistindustri, foreninger og kommercielle virksomheder for at udvikle strategier og marketingkampagner, der har til formål at forbedre det positive image af tyske rejsemål i udlandet og fremme turismen til Tyskland.

DZT's vigtigste strategiske indsatsområder er

  • Målrettet markedsundersøgelse og detaljerede analyser af globale rejsetrends og markedsspecifik kundeefterspørgsel
  • Netværk mellem tyske leverandører og den internationale rejsebranche og en intensiv overførsel af ekspertise for at støtte den tyske rejsebranche, som er domineret af SMV'er
  • Øget brandbevidsthed og skærpelse af brandprofilen for Tyskland som rejsedestination med fokus på digital transformation

Destination Tysklands brandprofil »Germany Simply Inspiring« er fortællingen om en serviceorienteret, bæredygtig og inkluderende kvalitetsdestination på et konkurrencepræget marked.

DZT administrerer kontorer i 22 lande på etablerede markeder og markeder med stort potentiale fra sit hovedkvarter i Frankfurt.

Kontakt