Gå til indhold
Fichtelberg vintervandring i naturpark  Fichtelgebirge © DZT/Florian Trykowski
Fichtelberg vintervandring i naturpark Fichtelgebirge © DZT/Florian Trykowski

Pressemeddelelse -

Skisportssteder i Tyskland - i hele fem regioner

Når vi igen får koldere vejr, så behøver du ikke at tage så langt for at finde udfordrende oplevelser i sneen, Tyskland byder nemlig på mange skiområder med pister, hvor selv erfarne skiløbere kan få sved på panden. Vi har tidligere gjort opmærksom på Winterberg som et alsidigt skiområde, men det er langt fra det eneste område i Tyskland, der om vinteren byder på gode muligheder for at få den røde farve frem i kinderne.

Et af områderne er Hessen, der med flere bjergkæder byder på gode vintersportsmuligheder. Uanset om man er til langrend, snowboarding, kælkning eller klassisk skiløb, har man rig mulighed for at boltre sig i sneen på de i alt 60 kilometer pister. De mest berømte vintersportsområder i denne region er Vogelsberg, Odenwald, Upland, Rhön og Taunus. Den nærmeste større by er Frankfurt am Main.

I det østlige Sachsen, som ligger mellem Dresden og Nürnberg, ligger Erzgebirge med Sachsens højeste bjerg, Fichtelberg. Her finder man om sommeren fremragende vandreruter, og de bliver ved vintertide forvandlet til et eventyrligt vinterlandskab. Pisterne omkring det 1.215 meter høje bjerg er blandt de bedste i Sachsen. Her ligger også Tysklands højest beliggende by, kurbyen Oberwiesenthal.

”De varme varme kilder og kurbade i området giver mulighed for nogle gode spa oplevelser” siger Bo Schou Lauridsen, turistchef for Tysk Turist Information, ”det er perfekt selvforkælelse efter udfordringerne på pisterne” fortsætter han.

Sneskovandring i Nationalpark Harz © DZT/Michael Neumann

Den smukke universitetsby Göttingen er en del af den lave bjergkæde i Harzen, som er Nordtysklands største vintersportsdestination. Selv om pisterne i de nordlige lavfjeldsområder ikke er lige så lange og stejle som i Alperne, finder man masser af udfordringer i sneen. I alt 13 alpine skiområder med 53 pister, 39 kælkebakker og 500 km langrendsløjper. Her lover fjeldene masser af aktiv sjov i sneen.

Tysklands højeste bjerg ligger i delstaten Bayern, her troner det 2962 meter høje Zugspitze. Bjerget har mere end 843 kilometer pister og omkring 600 skilifter, og fra bjergets tinde kan man da også, på en god dag, se til både Østrig og Italien. Blandt de mest kendte skiområder er Steinplatte/Winkelmoosalm, Waidring/Reit im Winkel og Arber-skiområderne.

Grainau Gondel svæver over sneen ved Zugspitze © GNTB/Jens Wegener

Schwarzwald ligger også i det sydlige Tyskland på grænsen til Frankrig, og er måske mest kendt for sine maleriske landsbyer og smukke landskaber. Men for skiløbere er Feldberg sagen, som med sine 1500 meter er det højeste bjerg i Baden-Württemberg, skarpt efterfulgt af Herzogenhorn på ca. 1400 meter, og med de højder er det ikke overraskende, at området også er en populær skidestination.

I Albstadt-Tailfingen finder man mange familievenlige pister med rig mulighed for afterski og sneskovandring, så her er lidt for enhver smag. Baden-Württemberg har i alt 229 kilometer pister og omkring 300 skilifter. Skisportsområderne Feldberg/Seebruck og Unterstmatt, Haldenköpfle og Hofeck er på disse kanter de mest kendte.

Emner

Kategorier


Om GNTB

Tysk Turist Information (GNTB) er Tysklands nationale turistorganisation. Den arbejder på vegne af forbundsministeriet for økonomi og klima, for at repræsentere Tyskland som turistland og finansieres af ministeriet i overensstemmelse med en beslutning truffet af den tyske forbundsdag. I tæt samarbejde med den tyske rejsebranche og partnere fra den private sektor og brancheorganisationer, udvikler GNTB strategier og markedsføringskampagner for at fremme Tysklands positive image i udlandet som turistmål og tilskynde turister til at besøge landet.

GNTB har en trestrenget genopretningsstrategi for at overvinde udfordringerne i forbindelse med genstarten efter COVID-19-pandemien:

* Øge kendskabet til brandet 'Rejselandet Tyskland' og styrke profilen med fokus på bæredygtighed og afbødning af klimaændringer

* Støtte rejsebranchen, som er domineret af små og mellemstore virksomheder, gennem relationsstyring og vidensdeling

* Udvikling af evidensbaserede handlingsplaner på grundlag af målrettede markedsundersøgelser og løbende analyser af skiftende kundeefterspørgsel.

Fokus på bæredygtighed og digitalisering

GNTB fremmer bæredygtig og fremtidsorienteret turisme i overensstemmelse med den tyske regerings målsætninger. Fokus er her på bæredygtighed og digitalisering.

Bæredygtighed har været et centralt emne i mere end et årti, og vi beskæftiger os med bæredygtighed som et strategisk emne på tværs af alle områder af organisationen. Vores organisation følger en strategi med tre søjler, der kombinerer vidensdeling med eksterne partnere og en understøttende kommunikationsstrategi med vores interne bæredygtighedsinitiativ. GNTB fremmer ansvarlig turisme, som er et vigtigt vækstområde, ved at præsentere Tyskland som en bæredygtig og inkluderende destination på det internationale rejsemarked. Dette er særlig vigtigt, da pandemien har fremskyndet det globale skift i de rejsendes værdier i retning af større social og miljømæssig ansvarlighed.

GNTB er en pioner, når det gælder anvendelse af oplevelses teknologier (virtuel, augmented og mixed reality), stemmeassistenter og andre samtale-interfaces samt applikationer med kunstig intelligens såsom chatbots. For at sikre, at turisttilbuddene er synlige på AI-baserede markedsføringsplatforme, koordinerer GNTB den tyske turistbranches open-data-projekt, som har til formål at udvikle en vidensgraf for turisme.

GNTB har 25 udenlandske agenturer, som administreres fra hovedkontoret i Frankfurt.

Kontakt

Lotte Voigt Arnsted

Lotte Voigt Arnsted

Pressekontakt Pressechef

Relateret materiale

Tyskland - Blandt venner

Tysk Turist Information i Danmark er del af Tysklands nationale turismeorganisation German National Tourist Board (GNTB). Vi er den officielle formidler af Rejselandet Tyskland og markedsfører Rejselandet Tyskland med henblik på at fremme turismen i Tyskland. Markedsføringen sker i tæt samarbejde med regionale turismeorganisationer i Tyskland og andre lokale aktører.

Tysk Turist Information
Amaliegade 13
1256 København K
Danmark