Ny FN Rapport: 1,1 milliarder mennesker lever i flerdimensionel fattigdom, og næsten en halv milliard af dem lever i konfliktområder

UNDP's og OPHI's nye rapport viser, at fattigdomsraten i lande, der er berørt af konflikt, er næsten tre gange så høj som i lande, der ikke er berørt af konflikt.

New York, 17. oktober 2024: Hele 455 millioner af verdens fattige lever i lande med voldelige konflikter. Det hæmmer og endda modvirker hårdt tilkæmpede fremskridt inden for fattigdomsbekæmpelse ifølge den seneste opdatering af det globale indeks for flerdimensionel fattigdom (MPI), offentliggjort i dag. Årets rapport, udgivet af FN's Udviklingsprogram (UNDP) i samarbejde med Oxford Poverty and Human Development Initiative (OPHI), Oxford Universitet, indeholder statistiske undersøgelser af flerdimensionel fattigdom i 112 lande og omfatter 6,3 milliarder mennesker. Rapporten analyserer også sammenhængen mellem konflikt og fattigdom og præsenterer nye data fra 20 lande.

2024-udgaven af MPI-rapporten viser, at 1,1 milliarder mennesker lever i akut fattigdom. Op mod 40 procent af verdens fattige (455 millioner) lever i lande, der er præget af krig, sårbarhed eller områder med mangel på fred.

»Konflikter er intensiveret og mangedoblet de seneste år. Antallet af dødsfald har nået nye højder, millioner af mennesker er blevet fordrevet og folks liv og leveveje er blevet afbrudt.« siger Achim Steiner, UNDP's øverste chef. »Vores nye forskning viser, at 1,1 milliarder mennesker lever i flerdimensionel fattigdom. Heraf bor næsten en halv milliard i lande, der er udsat for voldelige konflikter. Vi er nødt til at intensivere indsatsen for at støtte dem. Vi har brug for ressourcer og adgang til specialiserede udviklingsindsatser og tidlig genopretning for at bryde den negative spiral af fattigdom og kriser.«

I beregningen af MPI udarbejdes en fattigdomsprofil for hver husstand og hver person i husstanden. Profilen baseres på 10 indikatorer, der dækker sundhed, uddannelse og levestandard. Alle områder og indikatorer vægtes lige højt, når man beregner fattigdomsniveauet. En persons afsavns-score ”depreviation score” er summen af de vægtede afsavn. Hvis en person oplever en samlet afsavns-score på en tredjedel eller mere, defineres de som fattige ud fra MPI.

Undersøgelsen viser, at lande i krig oplever større afsavn på tværs af alle ti indikatorer for flerdimensionel fattigdom. Det betoner den alvorlige indvirkning, som konflikter har på verdens mest sårbare befolkninger. I konfliktramte lande mangler mere end hver fjerde fattig f.eks. adgang til elektricitet sammenlignet med lidt over hver tyvende i mere stabile regioner. Lignende forskelle ses på områder som børns skolegang (17,7 procent mod 4,4 procent), ernæring (20,8 procent mod 7,2 procent) og børnedødelighed (8 procent mod 1,1 procent).

Rapporten indeholder et dybtgående casestudie af Afghanistan, der viser, at antallet af mennesker i flerdimensionel fattigdom er steget med 5,3 millioner fra 2015/16 til 2022/23, hvilket har resulteret i, at over halvdelen af befolkningen lever i fattigdom i 2022/23 (64,9 procent).

Udover de omfattende analyser af fattigdom i konfliktramte områder giver den seneste MPI-rapport et indgående indblik i hverdagen for mennesker, der lever i fattigdom, samt globale tendenser inden for fattigdomsbekæmpelse:

• 1,1 milliarder mennesker verden over lever i akut fattigdom.
• 83,2 procent af de mennesker, der lever i flerdimensionel fattigdom, bor i Afrika syd for Sahara og i Sydasien.
• I skrøbelige lande og områder med mangel på fred er fattigdomsniveauet mere end dobbelt så højt som i fredelige lande.
• Mere end halvdelen af verdens fattige bor i lande, der scorer lavt på Human Development Index (HDI), men en betydelig andel af de fattige findes også i lande med middelhøjt HDI, som f.eks. Indien, hvor 234 millioner mennesker lever i flerdimensionel fattigdom.

Siden 2010 har det globale MPI været et afgørende analytisk værktøj til at identificere verdens mest sårbare befolkningsgrupper og afdække fattigdomsmønstre både på nationalt niveau og over tid. Dette gør det muligt for politiske beslutningstagere at målrette ressourcerne og udforme politikker mere effektivt.

Rapporten tilgås her: https://hdr.undp.org/content/2...