Gå til indhold
Unit IT styrkede strukturen og leverer rekordomsætning

Pressemeddelelse -

Unit IT styrkede strukturen og leverer rekordomsætning

Vækst i både opgaver, medarbejderstab og nye ansættelser i ledelsen gennem det seneste år gør sig gældende hos den landsdækkende It-partner, Unit IT Holding (Unit IT). Selskabet kan igen i år præsentere en rekordomsætning, hvilket i år lander på DKK 230 mio. Det svarer til en vækst med 14 procent i forhold til sidste års regnskab, foruden et resultat før renter og skat, EBIT, på DKK 23,3 mio.

Unit IT Holding (Unit IT) leverer i årets 2022/2023-regnskab en rekordomsætning på DKK 230 mio., hvilket er forøgelse på 14 procent over året før. Samtidigt kan Unit IT præsentere et stærkt operationelt resultat (EBIT) på DKK 23,3 mio., hvilket også er højere end i det forgange regnskabsår.

Resultatet kommer på bagkant af et regnskabsår, som har været præget af væsentlig intern udvikling.

”Vi er stolte over årets resultat, som er skabt i en svær brydningstid. Energi- og inflationskrisen har været dette års joker for markedet. Samtidig har vi arbejdet med at udvikle både vores forretning og ledelsen.

I den forbindelse har vi ansat en ny CFO samt oprettet en helt ny CSO-stilling, som skal hjælpe med at samle og ensrette vores ydelser fra vores Solution Units, så vi kan stå endnu mere robuste og omstillingsparate end nogensinde før,” siger Mark Frihagen, CEO for Unit IT.

Sammen med den nye CSO styrkedes ledelsesholdet i år også med en ny CFO, René Toxvig. Han erstattede Jan Ladefoged, som efter mange års stærk indsats valgte i starten af 2023 at søge nye udfordringer uden for Unit IT. Ledelsesholdet rundes af med Allan Harding, som har været COO hos Unit IT siden julen 2019, med ansvar for hele Unit ITs driftsorganisation.

Stærk udvikling bunder i menneskerne

Med ansvar for at samle virksomhedens solutions, kunne Unit IT i foråret 2023 annoncere Morten Bugge som Chief Solutions Officer. Han har til opgave at udvikle og modne de fire specialist-kompetenceben, som Unit IT råder over, nemlig Business Intelligence (BI), data platform, cloud og informationssikkerhed.

Det er blandt andet ambitionen om dette modningsarbejde, kombineret med en høj agilitet blandt medarbejderne, som indtil videre har betalt sig med en høj medarbejderloyalitet, en høj kundetilfredshed og i sidste ende også en stærk bundlinje.

”Som vores resultat afspejler, så har vi grundlæggende satset på den rigtige strategi for vores ydelses- og vækstområder i porteføljen; samtidig oplever vi også, at vores kunder ser værdi i at samle flere opgaver hos os. Målet er nu, at uanset hvilken udfordring, man henvender sig med, så skal der være en klar genkendelighed og rød tråd i vores forretningsgange og dermed kundeoplevelse på tværs af vores løsnings- og driftsben,” siger Mark Frihagen og tilføjer:

”Vi er meget bevidste om, at vores vigtigste ressource i sidste ende er vores utroligt kompetente medarbejdere, som igen i år har udvist en eksemplarisk omstillingsparathed overfor opgaver og en evne til at udvikle på vores kompetencer og ydelser, herunder en ESG -løsning til vores kunder. Sammen med kunderne er vi vokset med bredere samarbejde og kompleksitet i opgaver, og vi glæder os til at fortsætte udviklingen og bringe alle vores kompetencer i spil.”

ESG og ansvar

Med solid vækst i ryggen er det for Unit IT en strategisk ambition, at både forretningsområder og arbejdspladsen skal fortsætte sin udvikling. Til dette har ledelsen en klar opgave i at sikre de rette rammer til udvikling, både for medarbejdere og forretningen. Fælles for disse to er et øget fokus på Unit ITs ESG-ansvar.

”Vores ESG-engagement er toneangivende for, hvordan vi tilgår mennesker og omverdenen. Vi mener, at Unit IT har en forpligtelse til at skabe en positiv forandring på klimaet såvel som samfundet. Det kommer til udtryk i vores fokus på høj faglighed, den nærværende kunderelation, et solidt ejerskab og en særlig kultur, defineret som wingman-kulturen. Disse værdier har skabt den succes og vækst, som vi har set i de forgange regnskabsår,” siger Mark Frihagen og uddyber:

Unit IT har i de senere år indført en række tiltag for at reducere virksomhedens CO2-udslip; eksempelvis kommer virksomhedens el fra vindmøller på Fyn. Samtidig prioriteres et inkluderende arbejdsmiljø med fokus på mennesker og kompetencer gennem blandt andet interne akademiuddannelser og sociale arrangementer.

Unit IT forventer vækst og fortsat positiv udvikling for det kommende år.

Related links

Emner

Kategorier


Unit IT har i dag seks lokationer med hovedkontor i Middelfart. Unit IT leverer en bred vifte af avancerede ydelser inden for infrastruktur og private og public cloud-løsninger samt specialistviden inden for områderne Cloud, Business Intelligence, Data Platform og Cyber Security. Selskabet har i dag seks lokationer fordelt over hele Danmark og ansætter 150 medarbejdere. Virksomhedens robuste familieejerskab sikrer vished, kontinuitet og stabilitet, mens også et tæt samarbejde med internationale søsterselskaber fastholder Unit IT i industriens front. 

Unit IT er en del af den danske, familieejede A/S United Shipping & Trading Company (USTC). USTC-gruppen har aktiviteter inden for olie og energi, rederivirksomhed, shipping og dør-til-dør logistik, risikostyring, bilaktiviteter, IT, vedvarende energi samt miljø og genanvendelse. USTC-gruppen har for nuværende mere end 165 kontorer i 40 lande og beskæftiger mere end 4.500 medarbejdere på verdensplan.

Kontakt

Mikkel Wenzel

Mikkel Wenzel

Communications Officer Group Communications

Relateret materiale

Om United Shipping & Trading Company

United Shipping & Trading Company (USTC) er repræsenteret i 40 lande med aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi.

Den familieejede koncern er grundlagt i 1876 og består i dag af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group, CM Biomass, Global Risk Management og Unit IT, som på verdensplan opererer fra mere end 16 kontorer med 4.500 ansatte. USTC har hovedkvarter i Middelfart og en egenkapital på over 5 mia. kr. samt en omsætning på mere end 147 mia. kr. i seneste regnskabsår.

United Shipping & Trading Company
Turbinevej 10
5500 Middelfart
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum