Gå til indhold
Søren Nørgaard, Head of MA - USTC. Foto: USTC/PR
Søren Nørgaard, Head of MA - USTC. Foto: USTC/PR

Pressemeddelelse -

USTC understreger vækststrategi med ansættelse af opkøbsekspert

Efter flere år med vækst og flere markante opkøb bag sig tager det danske, familieejede konglomerat United Shipping & Trading Company (USTC) næste skridt i en strategisk konsolidering af virksomhedens kompetencer ved ansættelsen af Søren Nørgaard som ny Head of M&A.

På baggrund af et rekordsættende regnskab med en omsætning på DKK 150 milliarder og en egenkapital på DKK 8 milliarder har United Shipping & Trading Company (USTC) samt moderselskabet Selfinvest en klar ambition om at fortsætte væksten. Derfor tager den familieejede virksomhed endnu et markant skridt frem som ejerselskab af en voksende portefølje af virksomheder med ansættelsen af en dedikeret opkøbsekspert. Den nye M&A funktion skal samtidig understøtte Selfinvests investeringsstrategi med særlig fokus på direkte investeringer i virksomheder, private equity og ejendomme.

”Tilføjelsen af Søren Nørgaard til vores team understreger vores strategiske mål i USTC om at vækste vores virksomhedsportefølje gennem langsigtede investeringer med fokus på både afkast, synergier og et delt kultur- og værdisæt virksomhederne imellem. De ambitioner kræver nogle kompetencer internt, og der bliver Søren en afgørende brik,” siger Nina Østergaard Borris, medejer og CEO for USTC, og tilføjer:

”Vi har de seneste otte år haft et meget tæt samarbejde med Deloitte og især med Søren Nørgaard som partner, hvor han har bistået os med virksomhedsopkøb. Derfor kender vi også Søren rigtig godt og er meget tilfredse med, at han har takket ja til at fortsætte det samarbejde, nu som en del af USTC.”

USTC samt datterselskaber har gennem de seneste år gennemført adskillige virksomhedsopkøb. Blandt andre er CM Biomass’ tilføjelse af Mohegan Renewable Energy Group i USA og dermed en øget egenproduktion af træpiller. IT-selskabet Unit IT har købt Solvo IT, mens SDK FREJA har føjet jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i Randers samt svenske IRT Logistiscs til gruppen. Ligeledes har Selected Car Group efter fusionen med Lars Larsen Groups Solid Leasing i sommeren 2022 alene det seneste år føjet yderligere fire virksomheder til porteføljen.

De opkøbskompetencer, USTC har opbygget erfaring med, skal, gennem en målrettet indsats med Søren Nørgaard i spidsen, gøres endnu mere tilgængelige blandt datterselskaber og understøtte deres udvikling. Søren Nørgaard skal desuden forestå et tættere tværgående samarbejde mellem USTC-gruppen og Selfinvest, der er gruppens familiekontor og investeringscenter.

International opkøbsekspertise styrker strategien

Søren Nørgaard kommer med knap 25 års erfaring fra Deloitte Corporate Finance, hvor hans primære opgaver har ligget i internationale M&As samt due diligence i forbindelse med virksomhedsopkøb. En ekspertise som underbygges af otte års udstationering til Tyskland.

”Jeg er utrolig glad for at starte et nyt kapitel af mit arbejdsliv hos USTC. Det er en spændende, global- og mangefacetteret virksomhed med en solid økonomisk forankring og høje vækstambitioner. Jeg kender virksomheden rigtig godt fra et langt samarbejde, og jeg ser utrolig meget frem til at trække i arbejdstøjet og støtte både moderselskab men også de mange datterselskaber i deres udvikling. På den måde bliver overgangen fra rådgiver til in-house også mere naturlig, da jeg kommer til at fortsætte med mange forskellige interne kunder,” siger Søren Nørgaard, Head of M&A ved USTC.

Related links

Emner

Kategorier


United Shipping & Trading Company (USTC) er repræsenteret i 40 lande med aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT, bæredygtig energi, miljø & genbrug.
Den familieejede koncern er grundlagt i 1876 og består i dag af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group, CM Biomass, Global Risk Management og Unit IT, som på verdensplan opererer fra mere end 16 kontorer med flere end 4.300 ansatte. USTC har hovedkvarter i Middelfart og en egenkapital på over 5 mia. kr. samt en omsætning på mere end 147 mia. kr. i seneste regnskabsår.

Kontakt

Mikkel Wenzel Andreasen

Mikkel Wenzel Andreasen

Pressekontakt Communications Officer Group Communications

Relateret materiale

Om United Shipping & Trading Company

United Shipping & Trading Company (USTC) er repræsenteret i 40 lande med aktiviteter inden for olie & energi, shipping, dør-til-dør-logistik, risk management, bilaktiviteter, IT og bæredygtig energi.
Den familieejede koncern er grundlagt i 1876 og består i dag af velkendte virksomheder som Bunker Holding, SDK FREJA, Uni-Tankers, Selected Car Group, CM Biomass, Global Risk Management og Unit IT, som på verdensplan opererer fra mere end 16 kontorer med flere end 4.500 ansatte. USTC har hovedkvarter i Middelfart.

United Shipping & Trading Company
Turbinevej 10
5500 Middelfart
Denmark
Besøg vores andre nyhedsrum