Gå til indhold
Valcons koncerndirektør valgt som formand for DI Hovedstaden

Pressemeddelelse -

Valcons koncerndirektør valgt som formand for DI Hovedstaden

Valcons Group CEO Poul Skadhede er blevet valgt til posten som formand for DI Hovedstaden efter tidligere at have været formand for DI Rådgiverne og Management Rådgiverne under DI i mere end 10 år.

DI repræsenterer over 10.000 danske virksomheder og varetager deres interesser over for offentlige aktører samt tilbyder rådgivning og skaber netværk. Som formand for DI Hovedstaden vil Poul være med til at sætte fokus på strategiske områder, der kan skabe bedre forhold for det danske erhvervsliv i Hovedstadsregionen.

Pouls erfaring med rådgivning af virksomheder i konstant skiftende markedsforhold og i konkurrenceintensive markeder stammer ikke kun fra hans mange år som konsulent, men også fra hans aktive deltagelse i adskillige rådgivningsfora og bestyrelser. Dette har givet ham en både bred og dyb indsigt i de potentialer og forhindringer, som findes internt i virksomhederne, men også eksternt i omverdenen. Hans omfangsrige berøring med det danske erhvervsliv er med andre ord en optimal ballast til jobbet som formand for DI Hovedstaden.

Med Poul Skadhede får DI en markant formandsprofil med stærke holdninger og meninger samt innovativ tankegang. Nyligt har vi oplevet denne komme til udtryk i artiklen ”Tag ansvar, og stop brokkeriet” (som du kan læse her).

”Jeg ser det som min fornemste opgave at medvirke til i samarbejde med den øvrige bestyrelse, at Hovedstadsregionen bliver den helt store vinderregion i Nordeuropa. Og at vi bliver i stand til at tiltrække både investeringer, arbejdskraft og opgaver til regionen.”

”Og så ser jeg selvfølgelig frem til at arbejde lokalt for optimale rammevilkår for DI’s medlemmer i regionen, så de bedst muligt tjener deres interesser. For ikke at tale om at interagere og sparre med kommunerne på det erhvervspolitiske område,”siger Poul selv om sit nye job.

Poul Skadhede er koncerndirektør i Valcon A/S, der er et managementkonsulenthus, der hjælper virksomheder og organisationer med at koble den langsigtede strategi sammen med den daglige drift.

Hos Valcon er vi mere end 300 ansatte. Vi er en skandinaviskbaseret virksomhed, men vi løser opgaver over hele verdenen.

Du kan læse mere om Valcon på valcon.dk.

Emner


Valcon er en managementkonsulentvirksomhed, der skaber værdi i en stadig mere kompleks virkelighed fyldt med dilemmaer.

Vi hjælper virksomheder og organisationer med at koble den langsigtede strategi sammen med den daglige drift. Det betyder, at vi ikke kun at fokuserer på “hvorfor” og “hvad”, men også på “hvordan”. Vi kalder os selv for ”HOW”-konsulenterne

Hos Valcon er vi mere end 300 ansatte. Vi er en skandinaviskbaseret virksomhed, og vi er ligeledes repræsenteret i England, Kina, Indien, Tjekkiet og Canada.

Du kan læse mere om Valcon på valcon.dk

Pressekontakt

Annika Krogh Colombo

Annika Krogh Colombo

Pressekontakt Marketing & Communications Director +45 4082 4044

Valcon sætter varige fodaftryk i erhvervslivet

Valcon er en sammentrækning af Value Consulting. Vores vision handler således om at sætte varige fodaftryk i erhvervslivet. Om at skabe fornyelse og værdi, der rækker langt ud over det korte sigte. Og om at flytte både mennesker og organisationer til nye faglige niveauer som en konsekvens af processen.

Hos Valcon opfatter vi hver eneste opgave som enestående. Vi tror samtidig på, at særlige udfordringer kræver særlige svar. At standardløsninger giver standardresultater. Og at modeller og værktøjer derfor altid skal vælges med afsæt i den specifikke udfordring, hvis de skal bringe kunden videre. Længere.

Med afsæt i vores brede og dybe faglighed, vores skarpe forretningsforståelse og vores hands-on erfaring skaber vi derfor individuelle løsninger, der sætter varige aftryk på kundens forretning.

Vores stil er direkte, og mens vi dyrker det tætte og konstruktive samarbejde, går vi ikke af vejen for at udfordre både kunder og konventioner undervejs i processen.

I såvel den private som den offentlige sektor udfordres ledere hver dag af strategiske og operationelle opgaver inden for globalisering, innovation, vækst, transparens og effektivitet.

Fem temaer med vital indflydelse på virksomhedens succes. Og fem temaer, hvor det mange gange kan være en svær udfordring at nå ud over skrivebordskanten og komme fra det strategiske plan til konkret og værdiskabende handling.

Hos Valcon har vi skabt et konsulenthus, der rækker længere. Og dybere. Vi slipper derfor ikke opgaverne, når det strategiske arbejde er veludført og mål, midler og køreplan er på plads. Tværtimod er vi din garant for, at strategierne i sidste ende bliver transformeret til konkrete initiativer og målbare resultater.

Men hvad er det så, der gør Valcon anderledes? Hvor gør vi en reel forskel? Svaret finder du ved at kigge nærmere på sammensætningen af vores mere end 300 medarbejdere.

Foruden nogle af Skandinaviens skarpeste og mest erfarne managementkonsulenter favner vi nemlig et team af garvede områdespecialister. På en gang tænkere og praktikere. Og alle med dybe kompetencer inden for deres respektive funktionsområder, opbygget gennem imponerende karrierer på den anden side af skrivebordet. Og ude på gulvet.

Vi er med andre ord i stand til at gå hele vejen fra rådgivning til handling. Til ikke bare at fortælle dig, hvad der skal gøres – men hvordan. Giver det forretningsmæssig mening for din virksomhed, kan du oven i købet vælge at gå skridtet videre og lade os håndtere den praktiske eksekvering.

Kort sagt: Du kommer længere med Valcon.

Valcon
Christianshusvej 187
2970 Hørsholm
Danmark