Gå til indhold
Cody afslører nyt materiale på Roskilde

Nyhed -

Cody afslører nyt materiale på Roskilde

Det danske folk pop-band Cody kan opleves på dette års Roskilde Festival, hvor de spiller som en del af marathon-koncerten Copenhagen Collaboration. Her afsløres nyt materiale fra bandets kommende album.

Nyt album på vej - materiale afsløres på Roskilde
Det syv mand store københavnske orkester står foran udgivelsen af deres andet album, der har fået titlen Fractures. Albummet, der følger op på den roste debut Songs (2011), udkommer den 27. august, altså kort tid inden bandets koncert i VEGA.

Men allerede inden udgivelsen har man mulighed for at høre nogle af de nye numre, når Cody sammen med en lang række andre københavnske kunstnere optræder til Copenhagen Collaboration fredag den 7. juli i Roskildes Arena-telt.

Copenhagen Collaboration
En lang række København-baserede bands har med Copenhagen Collaboration skabt en fælles platform. En sammenslutning der skal styrke fællesskabsfølelsen og de familiære bånd, som i forvejen trives i den københavnske musikundergrund. Alcoholic Faith Mission, CODY, Sleep Party People, Hellraiserten, Monkey Cup Dress, Stærosaurus, Before the Show, From Sarah, You. You. You. og Ondt and the Gracehoper udlever nu de sympatiske idealer.

Hele dette kæmpeopbud af bands sammenvæver en aldeles unik koncert. Fokus bliver den alternative rock hos de tre førstnævnte bands, fra Kaspar Kaaes (Cody) sørgmodige americana til Brian Batz’ snigende uhygge.
Kilde: Roskilde-festival.dk

Cody / 29. september i Lille VEGA - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Regions

Kontakt

Relateret materiale

  • Besøg VEGAs bar på Roskilde Festival

    Besøg VEGAs bar på Roskilde Festival

    Under Roskilde Festival er der i år ikke nogen koncerter i VEGA. Til gengæld er VEGA faktisk tilstede på årets festival, hvor vi driver baren Bodega VEGA lige ved Orange Scene.

  • Musikanbefalinger fra Roskilde-programmet

    Musikanbefalinger fra Roskilde-programmet

    Som en sidste optakt til Roskilde, og som en anbefaling af musik generelt, bringer vi her VEGAs booker Lene Kristoffersens bud på fem koncerter, man skal høre på Roskilde i år.