Gå til indhold
Isac Elliot + Bars and Melody - Pressebillede
Isac Elliot + Bars and Melody - Pressebillede

Nyhed -

Dobbeltkoncert med de to popstjerner in the making, Isac Elliot og Bars and Melody

VEGA og LiveNation præsenterer:
Dobbeltkoncert med de to popstjerner in the making, Isac Elliot og Bars and Melody
Isac Elliot og Bars and Melody lyser Lille VEGA op og synger sig ind i publikums hjerter til en dobbeltkoncert den 16. april.

Finsk popkomet flyver mod stjernerne
I en alder af kun 17 år er Isac Elliot allerede en veteran i musikbranchen. Han udgav sin første single ”New Way Home” som 13-årig. Det er siden blevet til tre albums og flere end 170 millioner streams på Spotify.

Hans opløftende og smitsomme popmelodier bader din indre dansemus i glade beats og kække tekster. På Elliots seneste album Faith har den unge sanger kastet genertheden til side og gjort plads til mere fest og farver. Blandt andet singlen ”Beast” får besøg af DJ-duoen Tungevaag & Raaban, der virkelig får sat gang i dansegulvet.

Med singlerne ”Baby I” og ”Lipstick” med rapperen Tyga, erobrede Elliot ikke kun hitlisterne, men også pigehjerter verden over fortæller han: ”This will sound totally crazy, but I visited a Latvian television show and suddenly I started receiving dozens and dozens messages from Latvian girls on social media. Then I just decided to reply to as many as possible. We were on our way to a gig, and I just sat in the car and replied. Stayed up late and replied. Then they posted screencaps on their Instagram stories, which led to even more messages from more countries.”

Bars and Melody, synger til hjertet
Det sker efterhånden tit, at der står nogle talentfulde sangere på scenen i TV-showet Britain's Got Talent. I 2014 stod pop/rap duoen Bars and Melody på scenen og sang sig ind i folks hjerter med anti-mobningssangen ”Hopeful”. Selvom de ikke vandt, imponerede de alligevel nok til at score en pladekontrakt med selveste Simon Cowell.

Derfra er det gået stærkt med to albums, 143 og Generation Z, samt tre coveralbums. Med et mix af svedig rap og smitsomme popmelodier rammer Bars and Melody tidens musikalske stil.

Bars and Melody har teaset for et nyt album og fortalt, de er gået i gang med at skrive nye sange, men der er endnu ikke kommet en dato for udgivelsen. Én ting er i hvert fald sikkert, Bars and Melody har kurs mod stjernerne.

Fakta om koncerten:
Isac Elliot (FI) + Bars and Melody (UK)
Tirsdag d. 16. April kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Isac Elliot og Bars and Melody.

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • IsacElliot_BarsandMelody-arrangement
    IsacElliot_BarsandMelody-arrangement
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 419 KB
    Download
  • Dobbeltkoncert med de to popstjerner in the making, Isac Elliot og Bars and Melody
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download