Gå til indhold
Mont Oliver er P3s uundgåelige og ep-aktuelle

Nyhed -

Mont Oliver er P3s uundgåelige og ep-aktuelle

Den alternative hiphop-trio Mont Oliver, der var på forsiden af det seneste VEGA Magasin, er i denne uge Ugens Uundgåelige på P3 og den 18. november udsender de deres debut-ep.

Det kører på skinner for den danske urbane hiphop-trio Mont Oliver, som for alvor slår igennem på alle fronter her i november.

I weekenden lagde de ud med at vinde prisen ”Årets Nye Navn” ved Bands of Tomorrow Music Awards, i denne uge er de P3s uundgåelige med nummeret "Give Me Nothing", og den 15. november holder de releasekoncert i Ideal Bar for deres debut-ep 19, som udkommer den 18. november.

Fra upcoming til uundgåelig
Mont Oliver fik stor opmærksomhed på danske radiokanaler, da de i maj i år udsendte deres førstesingle "White Sheets", som viste Mont Olivers interessante og særegne mix af pop, urban og hiphop. Siden da er det blevet til en flot forside og artikel i efterårets VEGA-magasin samt prisen som "Årets Nye Navn” ved Bands of Tomorrow Music Awards der blev uddelt her i weekenden.

Nu er de så ude med næste single, "Give Me Nothing", som fra i dag, mandag den 4. november, er ugens uundgåelige på P3.

En fuckfinger til begrænsninger
"Give Me Nothing" viser ligesom "White Sheets", at Mont Oliver laver original musik, der ikke rigtig kan sammenlignes med andet i øjeblikket. På den kommende ep, 19, har drengene opbygget et melankolsk sangunivers, som tager udgangspunkt i hiphop-beats og klassiske urbane samples.

Mont Oliver har egentlig en musikalsk baggrund i indierockens verden, hvilket de ikke fornægter og har valgt at bruge i nogen grad i deres musik. Dog er alt for mange ting forbudt i indie-verdenen, mener fyrene, hvilket har gjort, at ep'en er skabt som en direkte fuckfinger til begrænsningerne. På 19 bliver der ikke holdt igen.

Ep'en bliver sendt på gaden den 18. november, men allerede tre dage før, nemlig den 15. november, kan man få indblik i, hvad Mont Olivers originale musik byder på, og hvad der venter én, når de giver releasekoncert i Ideal Bar.

Mont Oliver / 15. november i Ideal Bar - Læs mere og køb billet


Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Mont Oliver / 15. november i Ideal Bar Live
    Mont Oliver / 15. november i Ideal Bar Live
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4610 x 2500, 4,04 MB
    Download