Gå til indhold
Quick Quick Obeys smadder-pop i Ideal Bar

Nyhed -

Quick Quick Obeys smadder-pop i Ideal Bar

Den unge danske indiepop-kvartet Quick Quick Obey er på vej med deres debutalbum, hvorfra singlen ”Sunn” afslører meget lovende toner. Den 27. januar kan vi med fornøjelse præsentere dem på scenen i Ideal Bar for første gang. 

Smadder-pop
De fire unge musikere fra Thy kalder selv deres musik for ”smadder-pop”, da den er præget af musikalsk legesyge og udforskning af grænserne mellem pop og ældre rockmusik. Det kan høres på nummeret ”Sunn”, som for tiden spilles ofte på P6 Beat.

Gennemsnitsalderen i bandet er kun 20 år, men Quick Quick Obey har allerede spillet mere end 40 koncerter. Senest har de været på Danmarksturné som support for The Eclectic Moniker. 

Debutalbum i 2014
Quick Quick Obeys debutalbum blev indspillet tidligere i 2013 i et hus ved Vesterhavet. Albummet er produceret af Magnus Jochumsen (Bodebrixen, Mechanical Bird m.m.) og mixet af Caspar Hesselager, som selv har pop-projektet My Heart the Brave, der er en af VEGAs Udvalgte i 2014

De eksperimenterende, iørefaldende poptakter har Hesselsager og Quick Quick Obey til fælles, og resultatet af samarbejdet kan høres på kvartettens album, der udkommer i begyndelsen af 2014. 

Hvis man vil være blandt de første, der opdager Quick Quick Obey, så gælder det om at kigge forbi Ideal Bar mandag den 27. januar. 

Quick Quick Obey / 27. januar i Ideal Bar Live - Læs mere og køb billet

Related links

Emner

Kategorier

Kontakt

  • Quick Quick Obey pressebillede
    Quick Quick Obey pressebillede
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    7020 x 4680, 21,5 MB
    Download