Gå til indhold
Alberta Cross hvirvler støvet op i VEGA med sjælfuld sydstatsrock

Pressemeddelelse -

Alberta Cross hvirvler støvet op i VEGA med sjælfuld sydstatsrock

VEGA og Live Nation præsenterer
Alberta Cross hvirvler støvet op i VEGA med sjælfuld sydstatsrock
I 2009 imponerede Alberta Cross alle med hang til støvet rootsrock med debuten Broken Side of Time. Den 24. oktober indtager gruppen Lille VEGA med et særligt akustiske set-up.

Berusende, råt, tidsløst og ”freakily good” var nogle af de ord, der blev hæftet på Alberta Cross’ roste debut Broken Side of Time fra 2009. Med sin karakteristiske, himmelstræbende vokal blev frontmand Petter Ericson Stakee med de svenske rødder et symbol på den romantiske vagabond med hjertet fyldt af ensomhed og ærlige sange.

Det seneste album Alberta Cross fra 2015 markerer en ny begyndelse for Alberta Cross, der siden er blevet til Petter Ericson Stakees soloprojekt, og vender tilbage til debutens højder.

“Alberta Cross er (...) en velspillet omgang country/blues-rock funderet i det amerikanske hjerteland, hvor Stakee atter lyder som en mand med noget på hjerte,” skriver Gaffas anmelder.

Varm americana med hornsektioner
Det seneste album er jammet frem i de sene nattetimer sammen med forskellige af Stakees venner. Lyden er umiskendelig Alberta Cross, men den solide kerne af støvet country-rock er blevet udvidet med instrumenter som violin, trompeter og horn.

”Ghost of Santa Fe” er et de nye numre, hvor hornsektioner, piano og varme guitarlag går op i en højere enhed med Stakees særegne vokal og greb om den amerikanske musiks rødder.

Når Alberta Cross gæster Lille VEGA, er det med akustiske versioner af numrene fra det nye album.

Fakta om koncerten:Alberta Cross (US)
Mandag den 24. oktober 2016 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 115 kr. + gebyr
Billetsalg starter den 2. september via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten med Alberta Cross og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede Alberta Cross
    Pressebillede Alberta Cross
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .png
    Størrelse:
    2500 x 1681, 3,8 MB
    Download
  • Alberta Cross hvirvler støvet op i VEGA med sjælfuld sydstatsrock
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download