Gå til indhold
 Altin Gün tager dig tilbage til 70´ernes sprudlende, psykedeliske scene i Tyrkiet

Pressemeddelelse -

Altin Gün tager dig tilbage til 70´ernes sprudlende, psykedeliske scene i Tyrkiet

VEGA præsenterer
Altin Gün tager dig tilbage til 70´ernes sprudlende, psykedeliske scene i Tyrkiet

Den 25. maj kan du opleve det hollandske band Altin Gün, når de fyrer op for deres unikke mix af fuck, psych og rock i Lille VEGA.

Altin Gün fra Amsterdam har sat gang i dansefesten overalt i verden med deres eklektiske, hypnotiserende sange. Bandet blev startet af bassist Jasper Verlust, der efter at have turneret i Istanbul med bandet Jacco Gardners band blev fortryllet af tyrkisk musik fra 60´erne og 70´erne.

Det er navne som Selda, Barış Mançoog Erkin Koray, som for over 40 år siden begyndte at fusionerne folkemusik med vestlige rockpåvirkninger, der fik den hollandske bassist til at falde pladask for den særegne genre.

Verlust indsamlede en ordentlig bunke af gamle vinyler fra klassiske tyrkiske psych- og folkmusikere, og vendte tilbage til Amsterdam for at starte projektet. Her skulle de både skulle spille de traditionelle sange og indspille deres eget take på genren.

Han rekrutterede medlemmer fra Jacco Gardners band (Ben Rider og Nic Mauskovic) og fandt tyrkiske musikere på Facebook i form af Merve Dasdemir og Erdinc Ylidiz Ecevit samt perkussionisten Gino Groneneveld fra Jungle By Night.

Bandet sender dig på en skarpskåret, musikalsk rejse til en svunden tid, hvor elementer af rock møder traditionel tyrkisk sangstil og strenginstrumentet bağlama også kaldet saz.

Med over 200 shows og et stærkt debutalbum i ryggen fra sidste år, er Altin Gün klar til at starte festen i Lille VEGA.

Fakta om koncerten:
Altin Gün (NL)
Lørdag d. 25. maj kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag 31. januar kl. 10.00 via vega.dk og ticketmaster.dk. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Altin Gün.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Altın Gün_Pressebillede
    Altın Gün_Pressebillede
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1539 x 1539, 2,87 MB
    Download
  • Altin Gün tager dig tilbage til 70´ernes sprudlende, psykedeliske scene i Tyrkiet
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download