Gå til indhold
And So I Watch You From Afar - pressebillede - fotocredit: Tom McGeehan
And So I Watch You From Afar - pressebillede - fotocredit: Tom McGeehan

Pressemeddelelse -

And So I Watch You From Afar draperer VEGA i instrumental virtuositet

VEGA præsenterer
And So I Watch You From Afar draperer VEGA i instrumental virtuositet

Kom med, når de nordirske mathrock ikoner fra And So I Watch You From Afar fylder Lille VEGA den 10. april 2025 med deres instrumentale lydunivers.

De nordirske mathrock-ikoner fra And So I Watch You From Afar fremprovokerer eksperimenterende og rå kompositioner med gehør for emotionel tyngde. Bandets musikalske spændvidde løber fra det støjende og pulserende til et euforisk og overvældende lydunivers, der bader publikum i bevidsthedsudvidende guitarflader.

I år tilføjede And So I Watch You From Afar endnu en skæring til samlingen, Megafauna, og er derfor nu albumaktuelle.

Helt centralt på albummet står single-parret “Mother Belfast, Pt. 1” og “Mother Belfast, Pt. 2”, der med ubestridt musikalsk virtuositet og eminent udveksling af guitarriffs fra Rory Friers og Niall Kennedy, netop indkapsler, hvorfor And So I Watch You From Afar i dag er hyldet som pionere inden for instrumental mathrock.

I en anmeldelse af Megafauna udråber det amerikanske musikmagasin FLOOD Magazine “Mother Belfast” som absolut musikalsk højdepunkt og kvitterer med følgende roser:

“Their talent is most convincingly reflected in the two-part centerpiece of the record, “Mother Belfast,” an epic adventure that runs a combined nine minutes and may ultimately stand as the high watermark in the band’s entire career.”

I 2009 landede bandets selvbetitlede debutalbum og sidenhen har en række af overbevisende udgivelser set dagens lys – alle med det tilfælles at være lige dele kompromisløse og udforskende.

Der løber riffs ned af væggene, når And So I Watch You From Afar træder guitarpedalerne i bund i Lille VEGA.

Læs mere og køb billet til koncerten med And So I Watch You From Afar


Fakta om koncerten:

And So I Watch You from Afar (UK) + Special Guests: SCALER (UK)
Support: Robocobra Quartet (UK)
Torsdag d. 10. april 2025 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr.
Billetsalget starter mandag den 25. november kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark