Gå til indhold
Den 21. december kan du opleve Anton Westerlin i Store VEGA.
Oplev Anton Westerlin i Store VEGA den 21. december.

Pressemeddelelse —

Anton Westerlin siger “Godaften” i Store VEGA til årets vildeste fest!

VEGA præsenterer
Anton Westerlin siger “Godaften” i Store VEGA til årets vildeste fest!

Anton Westerlin vender tilbage til Store VEGA den 21. december med kaskader af ørenfængede pophits i et helt unikt koncertformat.


Sidst Anton Westerlin annoncerede en aften i Store VEGA, var det hans første headliner-koncert nogensinde. Den blev udsolgt på tre timer og hit-produceren skabte masse ekstase i dansende sal. GAFFA kvitterede med fem sveddryppende stjerner og skrev:

“Det er umuligt at stå stille, og sætlisten fremstår som en parade af moderne danske bangers, som kun Westerlin har nøglen til.”

Nu vender Anton Westerlin tilbage. Men ikke bare for at lave en gentagelse. Den 21. december inviterer Anton Westerlin nemlig til koncertformatet GODAFTEN – EN FEST MED ANTON WESTERLIN.

Det bliver en aften, hvor koncert, klub og fest flyder sammen i en smuk treenighed, og hvor Westerlin får lov til at folde sit særegne musikalske univers ud på sine helt egne præmisser.

Fra kl. 21 til 02 indtager han Store VEGA med et håndplukket DJ-lineup, live-musikere og Westerlin selv i centrum. Musikken bevæger sig gennem Westerlins egne udgivelser og produktioner men bevæger sig også frit videre ud i den musik, der fylder klubber og dansegulve herhjemme og ude i verden og med skiftende konstellationer bag pulten og påscenen undervejs.

Titlen er selvfølgelig ikke tilfældig. Godaften var albummet, der i 2025 for alvor rykkede Anton Westerlin fra producercredits og studierum og helt frem på de store scener i eget navn.

Albummet, der gik direkte nummer ét på den danske albumhitliste, er siden blevet certificeret 4× platin og samlede 25 artister på tværs af 15 numre.

Godaften blev også billedet på den position, Westerlin efterhånden indtager i dansk musik: som producer, DJ og samlingspunkt midt i en generation af artister, der de seneste år har flyttet grænserne mellem dansk rap, pop og klubmusik.

Så sig godaften til en vanvittig god aften i selskab med en af kongerigets dygtigste feststartere den 21. december i Store VEGA med Anton Westerlin.

Fakta om koncerten:
Anton Westerlin (DK)
Mandag den 21. december kl. 21.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 420 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 30. september kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Anton Westerlin

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager