Gå til indhold
Ariel Pink’s Haunted Graffiti kommer til Store VEGA

Pressemeddelelse -

Ariel Pink’s Haunted Graffiti kommer til Store VEGA

Skal man tro retropop-bandet selv, bliver det noget nær en genfødsel, når gruppen med den excentriske forsanger udgiver ny plade til august og efterfølgende spiller i Store VEGA den 19. november.

Ariel Pink’s Haunted Graffiti bevægede sig på deres sidste album, Before Today (2010), en anelse væk fra lyden af, at alle deres sange kom ud af en skrattende bilradio og lige så godt kunne være indspillet i 60’erne eller 70’erne.

Stadig retro
Inspirationerne fra hippie-årtierne var dog stadig tydelige, og det samme gør sig gældende på den netop frigivne single, ”Only In My Dreams”, både i melodien, kærligheden til tamburin-drys og gennemgående guitar-temaer.

”Only In My Dreams” er, sammen med covernummeret ”Baby”, første smagsprøve på Ariel Pink’s Haunted Graffitis kommende album, Mature Themes, der udkommer den 20. august. De to singler blev begge kåret til ”Best New Track” af musikmagasinet Pitchfork, og ”Only in My Dreams” kan desuden downloades HER.

Excentrikeren leger videre
Ariel Pink, med det borgerlige navn Ariel Rosenberg, er til tider blevet sammenlignet med nogle af musikkens store originaler som Syd Barret og Frank Zappa. Og forsangerens syrede, kreative univers er blevet til både synthede, psykedeliske, folk’ede og rockede popsange i løbet af de sidste 10 år.

Og hvad der kommer til at ske med udgivelse af Mature Themes, er da også et åbent spørgsmål, når man læser bandets beskrivelse af deres ”genfødsel”.

Der pustes nyt liv i mystikken
Det ”nye” Ariel Pink’s Haunted Grafitti er således brudt ud af ”fortidens labyrinter” og genrejser sig på nu på ”funklende, italiensk marmor”, men er stadig bygget op om Ariel Pinks ”specielle drømme”.

Kort sagt: ”This is the beginning of a new Haunted Graffiti, with new and unheard of musical powers” – som det bliver spænde at opleve i Store VEGA den 19. november. 

Sidst Ariel Pink’s Haunted Graffiti gæstede Danmark, var i 2010, da de spillede for et udsolgt Loppen.

Fakta om koncerten
Ariel Pink's Haunted Graffiti (US)
Mandag 19. november kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
170 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 13. juli kl. 10 via VEGAs hjemmeside, BilletNET og på posthuse.
Præsenteret af VEGA & SmashBangPow.
Læs mere og køb billet til koncerten med Ariel Pink's Haunted Graffiti.

 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Smug-lyt kommende plader fra VEGA-kunstnere

    Smug-lyt kommende plader fra VEGA-kunstnere

    De sidste par dage har en række VEGA-aktuelle kunstnere gjort deres nye albums frit tilgængelige i cyberspace, så man nu kan streame pladerne, før de udkommer - noget der bliver mere og mere udbredt i den globale musikbranche.