Gå til indhold
​Baby In Vain uddeler smadrede rocklussinger i VEGA

Pressemeddelelse -

​Baby In Vain uddeler smadrede rocklussinger i VEGA

VEGA præsenterer
Baby In Vain uddeler smadrede rocklussinger i VEGA
Få revet nakkemusklerne godt igennem onsdag d. 25. maj, når Baby In Vain har rock-rambukken med til Lille VEGA.

Lola Hammerich, Benedicte Pierleoni og Andrea Thuesen buldrede gennem lydmuren i 2013 med skarpe riffs, intense liveshows og uimodståelige vokalsider. Deres smadrede rock låner inspiration fra 90’ernes stonerrock og navne som Black Sabbath, MC5 og The Melvins. Men selvom Baby In Vain står på skuldrene af ikoner, formår de at skabe rockmusik, som blæser lytteren omkuld på sine egne præmisser.

Lyt blot til den seneste single ”Worthwhile” eller deres mest lyttede single ”Machine Gun Girl”.

Tåbeligt godt!
Baby In Vain har efter heftig turneaktivitet i USA og England spillet sig til massiv anerkendelse i udlandet, hvor de har delt scene med musikere som Ty Segall, The Kills og Thurston Moore. Det britiske musikmagasin NME er ivrige fans og har for nylig kaldt dem “stupidly exciting”.

Inden trioen indtager Lille VEGA i maj, når de at udgive en ny single og deres første ep, så sætlisten er fyldt med gode muligheder for en god rock-afklapsning.

Special guest: Molly
Baby In Vain har VEGAs Udvalgte-bandet Molly med som special guest til deres koncert i Lille VEGA. Molly sørgede for bastante rockriffs og fængede melodier, da de spillede til VEGAs Udvalgte i januar med materiale fra deres første fuldlængde album, Peach Melba. Musikken trækker referencer til Hüsker Dü, Sugar og Dinosaur Jr. Lyt for eksempel til sangen ”Bagu Bagu”.

Fakta om koncerten:
Baby In Vain (DK)
Onsdag den 25. maj 2016 kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
135 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og Ticketmaster Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Baby In Vain.  


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent
  • Pressebillede: Baby In Vain
    Pressebillede: Baby In Vain
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3337 x 2209, 2,09 MB
    Download
  • ​Baby In Vain uddeler smadrede rocklussinger i VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download