Gå til indhold
Bambie Thug - Fotograf: Becca Geden
Bambie Thug - Fotograf: Becca Geden

Pressemeddelelse -

Bambie Thugs popknytnæve knuser stereotyper i VEGA

VEGA & Live Nation præsenterer
Bambie Thugs popknytnæve knuser stereotyper i VEGA
Den irske musiker slipper deres mørke Ouija-popsange løs i Lille VEGA den d. 2. oktober.


Bambie Thug (they/them/fae) forstyrrer og rusker op i den alternative musikscene. De smadrer køns- og sociopolitiske stereotyper for at skabe deres tidsbestemte lyd, der strejfer elementer af pop, rock og electro blandt andet.

Bambie Thug har selv opfundet begrebet “Ouija-pop” for at beskrive deres lyd. Ordet Ouija kommer fra Ouija-brættet, der bliver brugt til at kommunikere med ånder med som en del af Ånden i glasset.

Til dette års Eurovision Song Contents repræsenterede Bambie Thug Irland med den indtagende sang “Doomsday Blue”. Sangen endte på en sjette plads – den højeste placering for Irland i 24 år.

“Doomsday Blue” handler om følelsen af at få sit potentiale overset og er en ode til queer-samfundet. De tre minutter, nummeret varer, river lytteren gennem et eksplosivt mix af hekseagtige vers, dræberskrig, poppede omkvæd og jazzede mellemspil før det når en kulmination i et metallisk brøl af electro og tunge guitarer. Sangen er et perfekt indblik i de forskellige facetter Bambie Thug besidder som kunstner.

Deres visuelle kunst rammer lige så rent som deres musikalske udtryk, og i deres cinematiske musikvideoer har Bambie Thug været alt lige fra overjordiske figurer som HIM fra The Powerpuff Girls til en vampyrbrud.

Senest har de udgivet EP’en Cathexis (2023), som er blevet godt modtaget af anmelderne. DIY Magazine anmeldte den til fire stjerner under overskriften “It’s almost as if they’re Lady Gaga’s final boss form.”

Fakta om koncerten:
Bambie Thug (IE)
Onsdag 2. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 195 kr. + gebyr.
Billetsalget starter tirsdag den 28. maj via vega.dk, livenation.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Bambie Thug.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark