Gå til indhold
snuggle skaber indierock-magi i Store VEGA den 19. februar 2027
Oplev snuggle i Store VEGA den 19. februar 2027

Pressemeddelelse -

Bittersød nostalgi med snuggle i VEGA

VEGA præsenterer
Bittersød nostalgi med snuggle i VEGA
Efter at have fortryllet et komplet udsolgt Lille VEGA tilbage i oktober, er snuggle klar til at gøre det selvsamme ved Store VEGA den 19. februar 2027.


Med et fintmasket net af atmosfæriske guitarriffs, himmelfarende melodier og dybfølte lyriske linjer leverer de musikalske soulmates Andrea Thuesen (Baby in Vain) og Vilhelm Strange (Liss) eminent indiepop til hjertekulen.

Kærlighedsbarnet hedder snuggle, og bandet har de seneste par år bevæget sig med raketfart fra DIY-undergrunden i København til de større danske musikscener.

De to musikere fandt øjeblikkelig symbiose som skolekammerater på Københavns Rytmiske Musikkonservatorium, hvor de knyttede bånd over lange jam sessions. Med snuggle har de to musikere fundet et kreativt ly for livets slagregn. Gennem deres atmosfæriske og analoge produktioner doserer duoen eksistentiel frygt med lige dele humor og poesi.

I oktober sidste år udkom deres anmelderroste debutalbum, Goodbyehouse, på det toneangivende danske pladeselskab Escho. Sangene er skrevet i en periode med meget forandring i de to musikeres liv: en lokal café, som Thuesen arbejdede på i næsten et årti, lukkede, hjemmet, hvor Strange voksede op, blev solgt, begge oplevede hjertesorg og brud.

Forandringerne blev centrum for albummet: En melankolsk afsked til de trygge og velkendte rammer sammenblandet med en sitrende begejstring for det uudforskede territorie. Andrea Thuesen forklarer i pressemeddelelsen:

"Man ved ikke rigtig, hvad der venter på den anden side, så man er lidt spændt. Men det er også skræmmende og melankolsk, jeg kan også godt lide den samme følelse i musik."

Goodbyehouse har modtaget utallige stjerner og roser fra ind- og udland. Pitchfork gav albummet en score på 7.3 og skrev begejstret: “Unlike so many of its neo-shoegaze peers, the Danish duo has no interest in sugarcoating its feelings—its sweetly melodic dream pop hides a wellspring of existential angst.”

Fakta om koncerten:
snuggle (DK)
Fredag den 19. februar kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 21. januar kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med snuggle
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager