Gå til indhold
Den 16. april kan du opleve Branco i Store VEGA.
Oplev Branco i Store VEGA den 16. april.

Pressemeddelelse -

Branco banker bars afsted i Store VEGA

VEGA præsenterer
Branco banker bars afsted i Store VEGA

Flow-fontænen Branco skruer op for intensiteten og inviterer til MADNESS NIGHT i Store VEGA den 16. april.


Det bliver en aften, hvor både tempoet og temperaturen stiger, når hiphop-stormesteren Branco leverer kaskader af kompromisløse rim. Koncerten er skabt med energien i centrum, og rapperen inviterer publikum helt ind i orkanens øje af tunge beats og frit flydende flows.

I over et årti har Branco været en drivkraft i dansk hiphop. Fra de hårdtslående tidlige udgivelser til den mesterlige trilogi Baba Business.

Baba Business 2 (2021) skrev sig ind i historiebøgerne, da samtlige 20 sange strøg direkte ind på Spotifys danske Top-50, hvor Branco også nuppede førstepladsen.

Brancos dominans på de danske hitlister har sikret ham tredobbelt- og platincertificerede album, samt tre statuetter til Danish Music Awards 2020 som årets solist, årets album og årets streaminghit.

MADNESS NIGHT samler alt det, Branco er kendt for: den rå nerve, det tunge katalog og en energi, der antændes fra første takt.

Den 16. april kan du blive katapulteret ud i et tempofyldt univers af sprudlende lyrik og skarptskårne hiphop-produktioner.



Fakta om koncerten:
Branco – Madness Night (DK)
Torsdag den 16. april kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 255kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Branco

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager