Gå til indhold
Clap Your Hands Say Yeah - pressebillede - foto credit: Matt Barrick
Clap Your Hands Say Yeah - pressebillede - foto credit: Matt Barrick

Pressemeddelelse -

Clap Your Hands Say Yeah farver VEGA i charmerende toner

VEGA & Live Nation præsenterer
Clap Your Hands Say Yeah farver VEGA i charmerende toner

Bliv overrislet med uimodståelige indietoner, når Clap Your Hands Say Yeah den 5. september 2025 spiller efteråret ind i Lille VEGA.

Det er tæt på en umulig opgave ikke at blive charmeret af Clap Your Hands Say Yeahs musikalske tombola af skramlet pop, sprudlende indierock og forsanger Alec Ounsworths enigmatiske vokal.

Med det selvbetitlede debutalbum i favnen og instrumenterne stemt efter stjernerne væltede Clap Your Hands Say Yeah i 2005 udover scenekanten og ind i offentlighedens øregange. Debuten, der i år runder et skarpt hjørne og kan fejre sit 20års jubilæum, er lydmæssigt et finurligt virvar af fremadstormende trommer, summende synthesizere, skarpe guitar-flader og Ounsworths helt særlige vokallinjer. Og der er i den grad fuld plade i musikken, der sætter både fødder og hjerter i brand.

På albummet finder man stærke singler som “The Skin Of My Yellow Country Teeth” og “Upon This Tidal Wave Of Young Blood”, som begge er farvestrålende eksempler på, hvordan Clap Your Hands Say Yeah fletter et råt og skramlet udtryk sammen med helt uimodståelig og magnetisk charme.

Debuten vakte ved udgivelsen røre i den musikalske andedam og inkasserede begejstrende ord fra flere medier; bl.a. det amerikanske musikmedie, Pitchfork, strøede om sig med rosende adjektiver:

“Every time it seems like conventional indie rock has gasped its last, someone builds a mansion of song that reminds us that, at its best, the genre still pulls off raw, celebratory spirit more convincingly than almost any other. Consistently, remarkably strong.”

Publikum har en unik aften i vente, når Clap Your Hands Say Yeah fylder Lille VEGA med lyden af den toneangivende debut.

Læs mere om og køb billet til koncerten

Fakta om koncerten:
Clap Your Hands Say Yeah (US)
Fredag den 5. september kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 245 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Mads Bedstrup

Mads Bedstrup

Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA

Enghavevej 40
1674 København V
Danmark