Gå til indhold
Courtney Marie Andrews bliver hyldet af Ryan Adams og sammenlignet med Joni Mitchell

Pressemeddelelse -

Courtney Marie Andrews bliver hyldet af Ryan Adams og sammenlignet med Joni Mitchell

VEGA og Smash!BangPow! præsenterer:
Courtney Marie Andrews bliver hyldet af Ryan Adams og sammenlignet med Joni Mitchell
Country-darlingen Courtney Marie Andrews’ dybsindige lyrik har tiltrukket sig stor opmærksomhed og resulteret i utallige sammenligninger med Joni Mitchell. Den 12. april drager det amerikanske stjerneskud til Lille VEGA.

Amerikanske Courtney Marie Andrews favner folk og country i sin musik, som er klassisk og følsom. På trods af singer/songwriterens unge alder har hun allerede udgivet seks album og været sanger og guitarist for næsten 40 artister, der spænder bredt fra Jimmy Eat World til Damian Jurado.

Fænomenal sangskriver
Det seneste album Honest Life er fuld af længselsfulde sange med tiltro til forandring pakket ind i historier om hverdagens hårde kampe. Med andre ord klassisk country-materiale, som bliver leveret med en blanding af akustisk og elektrisk guitar, fine klavertoner samt Andrews’ bløde og varme vokal.

The Telegraph belønnede pladen med fem ud af fem mulige stjerner og skrev bl.a. ”Andrews’s voice is pure and sweet with nuanced warbles and flutters and a little break on the top notes, bringing to mind the tremulous flow of Emmylou Harris with hints of Joni Mitchell’s worldly wisdom, while the poetic economy of her lyrics is right up there with such masters of the country vignette as Guy Clark and John Prine.”

Som 16-årig rev Andrews sine rødder op fra Arizonas muld og drog på rejse gennem hele Amerika med sin musik. Her fangede flere prominente musikere det store potentiale, og i mange år siden da levede Andrews af at synge og spille i bands for andre musikere. Ryan Adams har bl.a. kaldt Andrews for en ”phenomenal songwriter”.

Fakta om koncerten:
Courtney Marie Andrews (US)
Torsdag d. 12. april 2018 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 17. november kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Courtney Marie Andrews.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

  • Courtney Marie Andrews bliver hyldet af Ryan Adams og sammenlignet med Joni Mitchell
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download