Gå til indhold
Den 16. april kan du opleve Danjoo i Lille VEGA.
Oplev Danjoo i Lille VEGA den 16. april 2027.

Pressemeddelelse —

Danjoo gør klar til STATSKUP i Lille VEGA

VEGA præsenterer
Danjoo gør klar til STATSKUP i Lille VEGA

Med skarpe bars, cloud rage og en lyd, der er lige dele komisk, kompromisløs og gravalvorlig, indtager Danjoo Lille VEGA den 16. april 2027.

Danjoo har netop udgivet albummet STATSKUP, (XVII), der samler de mange facetter af hans lyd i et ambitiøst projekt – og rygtet går på, at der er flere spændende ting i vente.

For Danjoo står ikke stille.

Med sin karakteristiske blanding af hård trap, melodiske elementer og et lyrisk univers, har han skabt sig en plads i den nye bølge af dansk rap.

Her møder cloud rage og tunge produktioner bars, der behandler alt fra national identitet til dansk kendiskultur. Danjoos bars kan være lige dele provokerende, komiske og tankevækkende - leveret med en direkthed, der gør det svært at forveksle den Aarhus-baserede rapper med nogen andre.

Selvom Danjoo er en del af det kreative kollektiv 100barZ, bliver denne aften helt hans egen!

Du kan forvente høj energi, tunge beats og masser af bevægelse, for Danjoos cloud rage-univers lægger op til moshpits, svedige skuldre og vild energi.

Og hvorfor ikke fejre dronning Margrethes fødselsdag med et vaskeægte STATSKUP? Danjoo indtager Lille VEGA, og monarkiet er hermed advaret.

Fakta om koncerten:
Danjoo (DK)
Fredag den 16. april 2027 kl. 21:00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Danjoo

Relaterede links

Emner

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager
  • Danjoo - pressebillede - 160427 - Lille VEGA.jpeg
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    567 x 423, 61,4 KB
    Download