Gå til indhold
De unge pop-rockere i Hey Violet kommer til Danmark

Pressemeddelelse -

De unge pop-rockere i Hey Violet kommer til Danmark

VEGA og Live Nation præsenterer
De unge pop-rockere i Hey Violet kommer til Danmark
Hey Violet er godt på vej til at indtage verden. Bandet har været på verdenstourné med de australske stjerneskud i 5 Seconds Of Summer og blandt andet givet koncert i et udsolgt Forum tidligere i år. Nu har pop-rockbandet annonceret, at de giver koncert som hovednavn 9. december i Lille VEGA.

Den Los Angeles-baserede kvartet Hey Violet har blot en enkelt ep i rygsækken, men har allerede skabt sig en stor international fanbase med deres kombination af pop, punk og rock, og nu står Danmark for skud, når Hey Violet den 9. december giver koncert i Lille VEGA.

Signet af 5 Seconds Of Summer
Hey Violet har allerede turneret verden rundt som support for de australske stjerneskud i 5 Seconds Of Summer, blandt andet i et udsolgt Forum i København tidligere i år, men begiver sig nu ud på deres første tourné som hovednavn. Touren sker i forbindelse med udgivelsen af Hey Violets debut-ep I Can Feel It, der udkommer på 5 Second To Summers eget label Hi Or Hey Records. Hey Violet er den første signing på selskabet.

Udsolgte koncerter
Hey Violet har dog allerede med stor succes givet koncerter som hovednavn blandt andet i Los Angeles og London, hvor begge koncerter hurtigt var totalt udsolgte. En af koncerterne fandt sted på spillestedet O2 Academy Islington, der er kendt for at introducere store internationale navne tidligt i deres karriere. Spillestedet har blandt andet i sin tid huset den amerikanske rapper Eminem. 

Fakta om koncerten
Hey Violet (US)
Onsdag 9. december kl. 18.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Pris: 170 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 2. oktober kl. 10 via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Hey Violet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt