Gå til indhold
Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers

Pressemeddelelse -

Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers

VEGA og Live Nation præsenterer
Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers
De seneste år har priserne regnet ned over den amerikanske jazzscenes helt store nye håb, Robert Glasper. Han har ligget nr. 1 på Billboard Album Chart, lavet musik med de største stjerner og sprunget ud som filmkomponist. Nu lægger han vejen forbi Lille VEGA onsdag den 2. november.

Den amerikanske pianist, Robert Glasper, er et af jazzscenens mest lovende nye talenter. Med sit seneste album Black Note toppede han den amerikanske Billboard Jazz Chart, og jazzkendere har kaldt ham branchens nye Herbie Hancock. Den talentfulde pianist er rundet af sydstaternes gospeltraditioner og forstår at blande elementer fra både hiphop, R&B og soul ind i jazzens univers.

Som 12-årig blev han huspianist i barndomskirken og begyndte hurtigt at akkompagnere sin mor til spillejob på jazz – og bluesklubber i Houston, Texas. I karrierens spæde begyndelse markerede han sig på New Yorks jazzscener og spillede med internationale verdensstjerner som Christian McBride og Kenny Garrett.

Som soloartist debuterede Robert Glasper i 2003 med albummet Mood og har siden udgivet to livealbum med sin akustiske trio. Tre album fulgte, og efter det funkinspirerede album Double-Booked i 2009 modtog han en grammy-nominering. 

Fra jazztalent til prisvindende superstjerne
Det store kommercielle gennembrud for pianisten kom med konstellationen Robert Glasper Experiment. I 2012 udgav gruppen Black Radio, som røg direkte ind på Billboard’s Top Current Album Chart. Pladen blev skabt i samarbejde med stjerner som Erykah Badu, yasiin bey og Musiq Soulchild. Missionen med projektet var gøre op med det, de kaldte “fasttømrede genreforventninger” og skabe et mere eklektisk, kreativt frirum i musikken.

Rolling Stone roste efterfølgende den ambitiøse musikers projekt for at være i stand til at balancere i det eksperimenterende rum mellem hiphop og jazz. Gennembrudspladen, som senere skulle modtage en Grammy for bedste R&B-udgivelse, kaldt banebrydende for jazzmusikken og rost for hverken at lyde for mainstream eller ekskluderende i sit udtryk. Opfølgeren Black Radio 2 talte stjerner som Snoop Doog, Jill Scott og Emily Sandé.

Siden Black Radio-successerne har Glasper komponeret musik til filmen Miles Ahead om jazzlegenden, Miles Davis, og medvirket i Late Show With David Letterman og Late Night With Jimmy Fallon. Den seneste udgivelse Covered fra 2015 skaffede desuden jazzstjernen endnu en grammy-nominering.

Fakta om koncerten:
Robert Glasper (US)
Onsdag den 2. November 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 180 kroner + gebyr
Billetsalget starter tirsdag den 16. august via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten og køb billet

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers
    Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    930 x 523, 108 KB
    Download
  • Den Grammy-vindende jazzpianist Robert Glasper gæster Lille VEGA med sit eklektiske musikunivers
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download