Gå til indhold
Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter

Pressemeddelelse -

Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter

VEGA præsenterer
Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter
Pede B & DjNoize har gennem de sidste mange år imponeret med udsolgte koncerter, anmelderroste albums og en imponerende evne til at forny sig. Nu gæster de Ideal Bar den 27., 28. og 29. oktober med et sæt, der skærer alt fedtet fra og hiver intimitet, improvisation og lysten til at eksperimentere helt frem til scenekanten.

Pede B & DjNoize er nogle af den danske musikscenes ypperste performere. De kom for alvor på alles læber, da de spillede for 20.000 mennesker på Arena på Roskilde Festival i 2015 med band, strygere, børnekor og venner på scenen i form af L.O.C., Per Vers, Ankerstjerne, Alberte Winding og mange flere. Duoen høstede især roser for deres eminente storytelling og det eklektiske rapshow. Showet fik GAFFAs begejstrede anmelder til at proklamere, at de leverede den bedste danske rapkoncert på Roskilde, han nogensinde havde oplevet.

Nu kan fans se frem til at opleve de to herrer i radikalt anderledes omgivelser. Ved de tre intimkoncerter i Ideal Bar vil Pede BDjNoize strippe udtrykket lidt ned og fjerne de storladne arrangementer for en stund. Intet værn at skjule sig bag, ingen backup-rapper, intet band eller en korsanger at læne sig op af, når Ideal Bar danner rammen om de to talentfulde beatmageres magi. 

Vi har forsøgt at finde de mest intime steder i Danmark. De dér steder, hvor publikum står helt oppe i ansigtet på dig, og du kan mærke energien helt nede fra bagerste række. Noize er som bekendt tidligere verdensmester i mix, så det er hans rutinerede kræfter, der kommer helt frem i lyset, når vi angriber scenen på den her måde,” siger Pede B.

Det rutinerede makkerpar vil helt derud, hvor publikum tripper efter flere historier og lytter med en særlig intensitet. Forvent et show, hvor de vil udfordre sig selv med freestyle, remix­versioner af kendte numre og en anderledes tilgang til deres musikalske univers.

Fakta om koncerterne:
1MC &1DJ: Pede B & DjNoize
Torsdag den 27. oktober 2016 kl. 21.00
Fredag den 28. oktober 2016 kl. 21.00
Lørdag den 29. oktober 2016 kl. 21.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 200 kr. + gebyr
Læs mere om arrangementerne og køb billet her

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter
    Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 1,83 MB
    Download
  • Den populære rapper Pede B og DjNoize lægger Ideal Bar ned med tre intimkoncerter
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download