Gå til indhold
Oplev Det danske folk-metal band TROLD i Lille VEGA den 6. december.
Pressebillede - TROLD

Pressemeddelelse -

Det for børn! – TROLD annoncerer julekoncert i VEGA

VEGA præsenterer

Det for børn! – TROLD annoncerer julekoncert i VEGA
Det danske folk-metal band TROLD forvandler den 6. december Lille VEGA til et eventyrligt vinterlandskab i en magisk julekoncert i børnehøjde.

Det bliver en festlig eftermiddag med trolde, fællessang og julemagi, når det danske folk-metal band TROLD inviterer til en eventyrlig julekoncert i børnehøjde den 6. december i Lille VEGA.

Koncerten er skræddersyet til de mindstes øre og deres forældre, og formatet er spækket til randen med musikalsk sjov for både børn og voksne. I en pressemeddelelse beskriver TROLD koncerten med ordene:

“Forestil jer en koncert, hvor trommerne buldrer som rensdyr på taget, folkemelodierne danser som snefnug i månelyset, og hvor børnene ikke bare må synge og danse med – de SKAL!”

På scenen mestrer TROLD at balancere det energiske med deres eventyrlige, fantasy-inspirerede verden. Til eftermiddagen i Lille VEGA vikler de deres velkendte takter sammen med julemagi i troldenes feststemte metal-univers.

Arrangementet foregår med højt til loftet i et trygt, inkluderende og festligt miljø uden at være for vildt; en uforglemmelig julekoncert og et tidligt VEGA-minde, som I kan dele.

TROLD har gennem deres karrierer høstet anmelderroser for deres udgivelser. Debuten, Der Var Engang... fra 2023 modtog fire funklende stjerner fra GAFFA, der ligeledes skrev i deres anmeldelse af bandets andet studiealbum, I Skovens Rige, fra sidste år:

“Er du gal, hvor er de gode til at skrive sange og bygge dem op, så det aldrig bliver kedeligt eller forudsigeligt at lytte til!”

Sidenhen har bandet tilføjet livepladen, Til Gilde Under Ulven (Live At Copenhell ‘25), til diskografien.

Fakta om koncerten:
TROLD for børn (DK)
Søndag den 6. december kl. 14.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter torsdag den 29. april kl. 12.00 via vega.dk og Billetlugen.

Læs mere om og køb billet til koncerten med TROLD her.

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager