Gå til indhold
​Digte & Lyd vender tilbage til VEGA med nyt imponerende program

Pressemeddelelse -

​Digte & Lyd vender tilbage til VEGA med nyt imponerende program

VEGA i samarbejde med Byens Børn Records præsenterer:
Digte & Lyd vender tilbage til VEGA med nyt imponerende program
Søndag d. 4. oktober slår VEGA dørene op til endnu en helt unik aften, hvor nogle af de bedste danske kunstnere tager livtag med foreningen af musik og lyrik.

Efter et udsolgt og voldsomt anmelderrost arrangement i februar præsenterer VEGA igen en unik aften centreret omkring digte og lyd.

Til Digte & Lyd vol. 1 blev der slået en tyk streg under, at mødet mellem musik og lyrik er alt andet end elitært, svært tilgængeligt eller kedeligt. Politiken gav aftenen 5 hjerter og skrev: “Det ambitiøse koncept “Digte og Lyd” kunne let være blevet for meget af det gode, men blev i stedet rasende smukt”.

Ane Cortzen er tilbage i værtsrollen og guider os gennem oplæsninger, samtaler og musik fra aftenens program:

Program
Maria Gerhardt – oplæsning og sampling af hendes nye digtsamling, Amagermesteren
Signe Gjessings digte akkompagneres af Mike Sheridans maskiner og instrumenter. 
Pause
Hemmelig gæsteforfatter
Jørgen Leth feat. IKI - en blanding af digte fra hele Jørgen Leths forfatterskab tilsat vokalbandet IKI

Maria Gerhardt, også kendt som dj’en, Nattens Dronning: Djuna Barnes, debuterede i 2014 som skønlitterær forfatter med romanen Der bor Hollywoodstjerner på vejen. En bog der bl.a. er en kærlighedsskildring og en fortælling om at overleve en alvorlig kræftsygdom. Til aftenens program vil Maria Gerhardt sample sig selv og læse op fra sin nye digtsamling, Amagermesteren.

Electro og skrøbelige digte
Signe Gjessing vandt sidste år Danmarks største debutantpris Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat for digtsamlingen Ud i det u-løse. Hendesfragmentariske, bløde oplæsning er fyldt med musik. Sammen med det unge supertalent, den elektroniske musiker, Mike Sheridan kommer de denne aften til at skabe en helhedsoplevelse. Mike Sheridans bløde, ambiente musik taler til hjertet og er den perfekte ledsager til Signe Gjessings skrøbeligt stærke digte.

Ikonet og IKI
Kulturikonet Jørgen Leth har siden 60’erne været en af de mest markante stemmer i dansk kulturliv, hvor han var en af de første til at kaste sig ud i genren spoken word. Denne aften går han på scenen med vokalbandet IKI.
IKI betyder liv på japansk, og musikken er i den grad levende, da alt musik fra de 6 kvindelige vokalister er improviseret på stedet - intet er aftalt på forhånd. Samarbejdet mellem Jørgen Leth og IKI begyndte i 2011, da band og forfatter mødtes i studiet til indspilning af spoken-word pladen TI. De har ikke arbejdet sammen siden da - og koncerter i VEGA bliver således deres første live-optrædennogensinde

Fakta om koncerten:
Digte & Lyd i VEGA m. Maria Gerhardt, Mike Sheridan og Signe Gjessing samt Jørgen Leth og Kvindevokalkoret IKI
Søndag 4. oktober kl. 18 – Dørene åbner kl. 17.00 med mulighed for køb af mad Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
250 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag via VEGAs hjemmeside og Billetnet. 
Læs mere og køb billet til Digte og Lyd i VEGA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: Jørgen Leth
    Pressebillede: Jørgen Leth
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1386 x 922, 124 KB
    Download
  • Artwork: Digte & Lyd
    Artwork: Digte & Lyd
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1900 x 2727, 506 KB
    Download
  • Pressebillede: Maria Gerhardt
    Pressebillede: Maria Gerhardt
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2866 x 4305, 5,07 MB
    Download
  • Pressebillede: Mike Sheridan
    Pressebillede: Mike Sheridan
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    4724 x 3543, 5,46 MB
    Download
  • Pressebillede: Signe Gjessing
    Pressebillede: Signe Gjessing
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1075 x 1600, 240 KB
    Download
  • Pressebillede: IKI
    Pressebillede: IKI
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1280 x 853, 189 KB
    Download
  • ​Digte & Lyd vender tilbage til VEGA med nyt imponerende program
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download