Gå til indhold
DRAMA pressebillede
DRAMA pressebillede

Pressemeddelelse -

DRAMA på dansegulvet i Lille VEGA

VEGA og Live Nation præsenterer
DRAMA på dansegulvet i Lille VEGA

Under navnet DRAMA skriver Na’el Shehades og Via Rosa eklektiske sange, med sjælfulde inspirationer fra jazz, hiphop og bossa nova. Den 6. december spiller de i Lille VEGA.

Duoen DRAMA har skabt et særegent musikalsk univers, hvor grænserne udviskes og euforien banker derud af, mens melankolien lurer bag scenetæppet.

I 2022 udgav de ep’en Dont Wait Up og endnu en gang kanaliserer bandet deres brede vifte af påvirkninger til skarpt-producerede kærlighedssange med sprøde beats, flirtende saxofoner og legefulde guitarakkorder. På ep'en forfiner duoen deres enestående stil med bittersøde budskaber til det brandvarme dansegulv.

Titlen Don't Wait Up var oprindeligt inspireret af et nummer fra EP'en, "Hit My Line", der handler om at frigøre sig fra et toksisk forhold. Titlen taler til den usikkerhed, der opstår i et ubalanceret forhold, men den er også positiv, da den peger på den transformation mod selvkærlighed, der kan komme som resultat.

Et tilfældigt møde for næsten 10 år siden førte til skabelsen af DRAMA. I de tidlige jamsessioner var kemien klar; Rosas sjælfulde levering hænger sammen med Shehades tunge Chicago house-funderede produktionsstil. En kærlighedssyg lyd opstod over to EP'er, Gallows fra 2016 og Lies After Love i 2018, og de fortsatte på deres debutalbum Dance Without Me, der udkom i januar 2020.

Duoen har ud fra deres egne præmisser og selvudgivne ep’ er skabt en solid fanbase og har bl.a. spillet på festivaler som Coachella, Lollapalooza og Life Is Beautiful.

DRAMA fortsætter med at bane deres egen vej i 2023, hvor de også har smidt en lille håndfuld lækre singler ud i æteren.

Fakta om koncerten:
DRAMA (US)
Onsdag 6. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 195 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 15. september kl. 10.00 via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med DRAMA.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager