Gå til indhold
Dyster anmelder-darling, John Murry, fortæller sin livshistorie i Ideal Bar Live

Pressemeddelelse -

Dyster anmelder-darling, John Murry, fortæller sin livshistorie i Ideal Bar Live

Ideal Bar præsenterer 
Dyster anmelder-darling, John Murry, fortæller sin livshistorie i Ideal Bar Live
Singer/songwriteren John Murry krænger sin sjæl ud på den meget anmelderroste debut The Graceless Age. Hør hans smertefulde fortællinger tirsdag den 4. marts i Ideal Bar.

Faulkners grandfætter
Sydstaternes tågede sumpe og spøgelser hjemsøger singer/songwriteren John Murrys rockede sange. Den Mississppi-fødte sanger har brugt store dele af sit voksne liv på at flygte fra sine indre dæmoner. Musikken og litteraturen blev brugt som et tilflugtssted, specielt William Faulkners ikoniske romaner. John Murry er forfatterens granfætter, og sangeren har brugt mere tid i fætterens litterære verden, end i den uden for hans vindue.

Ærlig overdose
Men John Murry har også selv et storslået talent for at fortælle historier. På det meget roste debutalbum, The Graceless Age (2013), får lytteren hele beretningen om, hvordan Murry på grund af et stofmisbrug mistede sin kone, sit barn og til sidst næsten også livet. Henover en stille guitar og klaver på ”Little Colored Balloons” hører man, hvordan sangeren var erklæret død i flere minutter efter en heroin-overdose. 

Father John Misty møder Mark Lanegan
De brutalt ærlige tekster gik lige ind hos de internationale anmeldere. Hos engelske The Guardian forventede anmelderen ikke at høre noget bedre album i år. Q Magazine kaldte albummet for en intens skønhed, der lyder som Father John Misty, Mark Lanegan og Josh T. Pearson smeltet sammen i en knust drøm. Uncut Magazine havde albummet med på deres liste over de 50 bedste singer/songwriter albums nogensinde. 

På trods af de tunge emner drukner The Graceless Age ikke i depressionslignende følelser. Der er tværtimod en stærk undertone af forsoning og frelse. Jonh Murrys mørkeste følelser bliver alle eksponeret uden undtagelse gennem sangene, der fører mod et bedre sted.

Fakta om koncerten
:
John Murry (US)
Tirsdag d. 4. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 120 + gebyr
Billetsalget starter senere fredag d. 8. november via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med John Murry i Ideal Bar Live.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede: John Murry / 4. marts i Ideal Bar Live
    Pressebillede: John Murry / 4. marts i Ideal Bar Live
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    640 x 427, 70,8 KB
    Download
  • Dyster anmelder-darling, John Murry, fortæller sin livshistorie i Ideal Bar Live
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download