Gå til indhold
Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september

Pressemeddelelse -

Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september

VEGA præsenterer
Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september
I maj så vi endnu en stjerne blive født til et udsolgt IB-show, hvor Freja Kirk tryllebandt sit publikum. Vi er stolte af at kunne byde den charmerende sangerinde velkommen i Lille VEGA fredag den 30. september.

Freja Kirk har i flere år imponeret med en forbløffende stemme og en dybt personlig klang. Frejas blot 27 år til trods klinger hver en tone, hun synger, som var den nøje udvalgt. Musikken flyder frit fra Freja med en sjælden sans for timing og indlevelse.

Efter den melankolske langspiller Monophobia har den anmelderroste sangerinde iført sig danseskoene på førstesinglen "Red Light" forud for den kommende opfølger, som forventes udgivet i sommeren 2016.

Også til årets SPOT Festival begejstrede hun mildest talt GAFFAs anmelder, der ikke kunne få nok af den dygtige sangerinde:

"Hendes stemme bærer umiskendelig en lyd af Beyoncé. Og det er da også det samme sexede tekstunivers, hun bruger: ”I know how to make a virgin fly” synger hun på dagens premierenummer. Og hendes sassy, drengede attitude underbygger kun den opfattelse."

Til koncerten kan publikum glæde sig til at høre både hendes gamle og nye veleksekverede popnumre med den kant, som Freja Kirk er kendt for.

Mærk de sprøde sommervibes med videoen til “Red Light”.

Fakta om koncerten:
Freja Kirk
Fredag den 30. september 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 130 kr. + gebyr
Billetsalget starter senere i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om koncerten og køb billet her

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september
    Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 449 KB
    Download
  • Efter en udsolgt Ideal Bar-koncert indtager Freja Kirk Lille VEGA til september
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download