Gå til indhold
Efterklang - foto: Søren Lynggaard
Efterklang - foto: Søren Lynggaard

Pressemeddelelse -

Efterklang åbner døren til magisk vellyd i VEGA

VEGA præsenterer
Efterklang åbner døren til magisk vellyd i VEGA
Bandets seneste album Windflowers kom i 2021, og i år vender Efterklang tilbage med udgivelsen af deres ottende studiealbum. Den 16. november kan du opleve dem i Store VEGA.


I over tyve år har Efterklang udforsket grænserne inden for eksperimentel, elektronisk chamberpop. Den danske trio Mads Brauer, Rasmus Stolberg og Casper Clausen fortsætter deres musikalske rejse udi de smukke lydlandskaber af atmosfæriske vokaler, synthflader og himmelråbende, smukke melodier.

Barndomsvennerne udgav deres debutalbum, Tripper, tilbage i 2004, der tog lytteren med rundt i verden af electronica og rige vokalharmonier. Bandet vandt international anerkendelse med albummet, og en hengiven fanskare voksede stødt i takt med, at de tre musikere dykkede i deres filmiske, rummelige og fængslende kompositioner.

Efter at have udgivet 2012s Piramida tog trioen tid væk fra den traditionelle albumcyklus, og dannede Liima sammen med den finske percussionist Tatu Rönkkö. Sammen skrev de operaen LEAVES: The Color of Falling.

Efterklang er kendte for at invitere andre musikere og kreative kræfter ind i deres særegne univers, hvor de får frihed og ansvar for at præge det kunstneriske udtryk.

Dette kommer særligt til udtryk ved bandets mange medrivende koncerter. Over årene er det blevet til mere end 750 optrædener verden over på ikoniske scener som Sydney Operahus, Elbphilharmonien, Operaen i København og ikke mindst fire shows på Roskilde Festival.

Essensen af sammenhold genlyder gennem bandets fortid og nutid og har aldrig føltes så vital. Nu er der ny musik på vej, og i VEGA kan publikum den 16. november opleve nye numre for første gang.

Samarbejde og fællesskab har altid været Efterklangs kompas, og gruppen bliver ved med at lede efter nye måder at opbygge en meningsfuld korrespondance med deres publikum på, for at være opfindsomme og inkluderende. "Vi vil ikke spille for folk, vi vil gerne optræde og lave musik med folk," forklarer bassist Rasmus Stolberg.

Fakta om koncerten:
Efterklang (DK)
Lørdag 16. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 350 kr. + gebyr.
Billetsalget starter onsdag den 20. marts kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Efterklang
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager