Gå til indhold
Den 14. januar 2027 kan du opleve Kvadrillers i Store VEGA.
Pressebillede - Kvadrillers

Pressemeddelelse -

Efterspørgslen er til at tage at føle på: Kvadrillers annoncerer hidtil største show

VEGA præsenterer
Efterspørgslen er til at tage at føle på: Kvadrillers annoncerer hidtil største show

Den 14. januar tager Kvadrillers karrierens største skridt, når de fylder Store VEGA med deres energiske pop-bangers.


Det går stærkt for Kvadrillers. Deres kommende koncert i Lille VEGA blev udsolgt på rekordtid, og nu løfter boybandet sløret for deres hidtil største liveshow, når de blæser Store VEGA bagover torsdag den 14. januar 2027.

Den massive efterspørgsel på billetter til Lille VEGA har nu banet vejen for bandets næste store skridt. Koncerten i Store VEGA bliver kulminationen på gruppens hidtidige rejse og et markant løft i både skala og ambition. Om deres koncert næste år fortæller Kvadrillers:

“Det føles helt surrealistisk for os. Lille VEGA var noget, vi jokede om på efterskolen. Nu er den udsolgt, og Store VEGA er næste skridt. Vi ved godt, det er stort ansvar, så vi har droppet sabbatsårsplanerne og besluttet os for bare at give den alt, hvad vi har.”

Publikum kan derfor se frem til et større sceneshow, mere dans, flere overraskelser og en helstøbt visuel og musikalsk oplevelse, der udnytter Store VEGAs rammer fuldt ud.

Kvadrillers har på kort tid markeret sig på den danske musikscene med deres energiske popunivers, skarpe dansekoreografier og selvironiske kærlighed til boyband-æstetikken.

I efteråret sidste år udkom singlen “Klart Nok”, og Kvadrillers har netop sluppet endnu en pop-slasker i form af nummeret og samarbejdet “Vågn Op” med SELMA MILT.

Fakta om koncerten:
Kvadrillers (DK)
Torsdag den 14. januar kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 235kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag fredag kl. 09.00 via vega.dk og Ticketmaster.

Læs mere om og køb billet til koncerten med Kvadrillers her.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager