Gå til indhold
Den 25. januar kan du opleve CIZZO i Lille VEGA.
Pressebillede - CIZZO

Pressemeddelelse -

Efterspørgslen på CIZZO er ustoppelig – Nu åbner VEGA dørene til en ekstrakoncert

VEGA præsenterer

Efterspørgslen på CIZZO er ustoppelig – Nu åbner VEGA dørene til en ekstrakoncert
På grund af stor efterspørgsel annoncerer rap-stjerneskuddet CIZZO en ekstrakoncert i Lille VEGA den 25. januar.

At sige efterspørgslen på rapperen CIZZO er høj ville være en temmelig stor underdrivelse. Billetterne til den oprindelige koncert i Ideal Bar blev revet væk og kort tid efter annonceringen af opgraderingen til Lille VEGA gik denne også udsolgt.


Derfor kan VEGA nu præsentere en ekstrakoncert, hvor den eftertragtede rapper får lov til at tage endnu et skridt på sin rejse mod stjernerne.

Koncerterne kommer på bagkant af den dugfriske EP, Young & Heartless, der over melodiske trapbeats forener CIZZOs syleskarpe bars, afslappede levering og legendariske fodboldreferencer.


EP'en er skabt i samarbejde med CIZZOs hofproducer Ramz, mens erfarne kræfter i form af Mike Lowrey (Artigeardit, Jamaika, Branco etc.) også har givet sit besyv med fra producerstolen.


Den unge københavner har kontinuerligt udgivet musik, siden han skrev sig ind i den kollektive bevidsthed hos landets rap-entusiaster med debutsinglen "MILANO" fra 2021, der i skrivende stund har over 5 millioner afspilninger på Spotify.


Det er også noget, der har fanget opmærksomheden hos idemændene bag MellemFingaMuzik, Stepz og Branco, der gæster henholdsvis "Melodien" og "Djævler".


Selvom det er en håndfuld år siden, at debutudgivelsen udkom, har publikum stadig til gode at se CIZZO headline sin egen koncert. Det realiserer han i Lille VEGA i januar, hvor der er lagt op til karismatiske liveoptrædener fra en af de mest hypede danske rappere

Fakta om koncerten:
CIZZO (DK)
Søndag den 25. januar kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr.
Billetsalget i dag kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.

Læs mere om og køb billet til koncerten med CIZZO her.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager